Search for a command to run...
Dato
29. april 2023
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20230933625
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en dansk virksomhed og dagbladet Politiken vedrørende en anmodning om afpublicering af en kritisk artikel fra september 2022. Artiklen satte fokus på virksomhedens markedsføring af vand solgt i papkartoner, som ifølge miljøorganisationer indeholdt misvisende løfter om klimaeffekt og plastikindhold.
Artiklen i Politiken præsenterede kritik fra forbrugerorganisationen Plastic Change og Danmarks Naturfredningsforening. Kritikken gik primært på, at virksomheden markedsførte sit produkt med budskaber som "sig nej til plastik", på trods af at kartonerne bestod af ca. 34 pct. plastik. Desuden blev det problematiseret, at kartonerne er sværere at genanvende i det danske system sammenlignet med det etablerede pantsystem for plastikflasker.
I artiklen blev det ligeledes fremhævet, at:
Forud for denne sag havde Pressenævnet i januar 2023 udtalt kritik af Politiken for utilstrækkelig forelæggelse i den pågældende artikel. Som følge heraf anmodede virksomheden om, at artiklen helt blev slettet fra mediets platforme. Virksomheden argumenterede med, at omtalen var omdømmeskadelig og blev aktivt anvendt af konkurrenter i branchen.
Virksomheden anførte, at de omdømmemæssige og kommercielle konsekvenser var så betydelige, at en fortsat tilgængelighed af artiklen på internettet var urimelig. Politiken afviste anmodningen med henvisning til grundlæggende journalistiske principper om samfundsrelevans og faktuel korrekthed. Avisen betonede, at kritikken for manglende forelæggelse allerede var tydeligt markeret i artiklen med et link til nævnets tidligere kendelse.
Pressenævnet har truffet afgørelse om, at Politiken ikke har tilsidesat god presseskik ved at afvise at slette artiklen. Nævnet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at kræve afpublicering.
Nævnet tog udgangspunkt i de vejledende regler for god presseskik under Medieansvarsloven § 34 (jf. punkt B. 8), som giver mulighed for at hindre tilgængelighed af følsomme eller private oplysninger. Vurderingen byggede på følgende kriterier:
| Kriterium | Nævnets vurdering |
|---|---|
| Karakter af oplysninger | Vedrører erhvervsmæssige forhold, ikke private eller personfølsomme data. |
| Offentlig interesse | Omtalen har fortsat almen interesse og samfundsrelevans. |
| Belastningsgrad | Selvom omtalen er belastende for virksomheden, er den ikke af en karakter, der i sig selv kræver sletning. |
| Afhjælpning | Politiken har allerede efterlevet kritikken ved at indsætte link til nævnets tidligere kendelse. |
Pressenævnet lagde vægt på, at anmodninger om afindeksering eller afpublicering som udgangspunkt kun imødekommes, når der er tale om oplysninger, der er særligt belastende for privatlivets fred. Da sagen omhandler erhvervsmæssige virke og miljømæssige påstande i markedsføring, vejer den offentlige interesse tungere end virksomhedens ønske om sletning. Da Politiken har opfyldt sin pligt til at oplyse om nævnets tidligere kritik i selve artiklen, findes der ikke grundlag for yderligere sanktioner eller krav om fjernelse af indholdet.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen omhandler en klage over Jyllands-Posten for at afvise at slette eller anonymisere en artikel fra juni 2004 på jyllands-posten.dk. Artiklen beskrev en dom fra Højesteret, hvor en århusiansk erstatningsadvokat blev dømt til at betale en erstatning på 8 millioner kroner til omkring 200 småsparere efter et selskabskrak.
I 2004 bragte mediet en artikel om et investeringsfirma, der blev karakteriseret som fup og pyramidespil. Klageren, der er advokat, sad i bestyrelsen for firmaet og blev af Højesteret fundet erstatningsansvarlig for tabet, da han som professionelt bestyrelsesmedlem ikke havde sikret, at selskabet blev drevet lovligt. Selvom klageren ikke blev dømt for et strafbart forhold, var dommen baseret på mangelfuld varetagelse af hans hverv som både bestyrelsesmedlem og advokat.
I september 2015 rettede klageren henvendelse til Jyllands-Posten med ønske om at få artiklen fjernet eller sit navn anonymiseret. Klageren anførte blandt andet:
Jyllands-Posten afviste anmodningen med den begrundelse, at artiklen udgjorde relevant historisk kildemateriale. Mediet argumenterede for, at klageren som advokat indtog en særligt betroet stilling i samfundet og var en højt profileret person, der måtte tåle, at offentligheden havde adgang til oplysninger om hans tidligere professionelle virke.

Sagen vedrører en klage over en artikel publiceret på seoghoer.dk i marts 2015, som omhandlede en deltager i TV3-program...
Læs mere
I januar 2015 bragte dagbladet BT samt deres onlineportal bt.dk en række artikler, der omhandlede en fars femårige kamp ...