Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et påbud fra Arbejdstilsynet til en virksomhed om at udskifte (substituere) PU-skum indeholdende isocyanater med et mindre farligt produkt. Spørgsmålet i sagen er, om virksomheden er forpligtet til substitution, når anvendelsen er begrænset til et absolut minimum ved fastgørelse af dørkarme.
Ved et tilsyn den 20. juni 2022 på en byggeplads observerede Arbejdstilsynet, at en ansat anvendte PU-skum af mærket RAW (PU/NBS FOAM) til at fastgøre karme i hoveddøre i en række nyopførte huse. Produktet indeholder diphenylmethandiisocyanat, som er et stof kendt for at medføre allergirisici og er klassificeret som potentielt kræftfremkaldende.
Virksomheden har anført, at de bevidst har begrænset brugen af PU-skum til et minimum og primært benytter det til punktlimning. Deres primære argumenter for at fortsætte brugen var:
Virksomheden udtrykte utilfredshed med Arbejdstilsynets sagsbehandling, idet tilsynet under en igangværende klageproces ophævede et oprindeligt påbud for at udstede et nyt med yderligere præciseringer. Virksomheden stillede spørgsmålstegn ved, om denne fremgangsmåde var juridisk holdbar og om det svækkede deres position i klagesagen.
Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet afgørelse om at fastholde Arbejdstilsynets strakspåbud. Virksomheden skal straks erstatte den anvendte PU-skum med et ufarligt eller mindre farligt alternativ.
Nævnet vurderer, at Arbejdsmiljøloven § 48, stk. 1 og de tilhørende bekendtgørelser forpligter arbejdsgiveren til at fjerne eller erstatte farlige stoffer, såfremt et mindre farligt alternativ eksisterer.
| Fareelement | Vurdering |
|---|
| Allergirisiko | Meget høj ved kontakt med isocyanater |
| Kræftrisiko | Klassificeret som muligt kræftfremkaldende |
| Teknisk mulighed | Der findes isocyanat-fri alternativer til dørfastgørelse |
Nævnet fastslår, at substitutionspligten gælder uanset, om den konkrete påvirkning vurderes som ubetydelig. Da det er teknisk muligt at anvende en PU-skum uden isocyanater, er det ikke tilstrækkeligt blot at begrænse mængden af det farlige stof.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen pga. sagsbehandlingen. Selvom Arbejdstilsynet genoptog sagen og udstedte en ny afgørelse den 22. september 2022 undervejs i forløbet, har virksomheden haft mulighed for at blive hørt og indsende deres bemærkninger til både tilsynet og klagenævnet. Sagen er således afgjort i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.
Det blev desuden bemærket, at nævnet lagde vægt på, at virksomheden faktisk efterfølgende havde erstattet produktet, hvilket understøtter, at substitution var praktisk mulig. Afgørelsen var enig.

Fra den 1. januar 2026 er arbejdsgiveren ikke længere forpligtet til at søge om forhåndsgodkendelse og anmelde arbejde med visse kræftfremkaldende stoffer og materialer til Arbejdstilsynet.

Sagen angik, hvorvidt Kingspan Insulation ApS (Kingspan) havde overtrådt markedsføringsloven ved at fremsætte en række udsagn på sin egen og tredjeparts hjemmesider (byggematerialer.dk) i konkurrence med ROCKWOOL Danmark A/S (Rockwool). Konkret drejede tvisten sig om Kingspans markedsføring af sit Kooltherm-isolationsprodukt (fenolskum) i forhold til traditionel mineraluldsisolering (som Rockwool producerer), især i konteksten af energirenovering og gældende bygningsreglementer.
Arbejdstilsynet har ændret bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af risikoen ved arbejde med kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og materialer. Ændringen præciserer, hvilke stoffer og materialer, der er omfattet af reglerne.
Vismændene kritiserer ineffektive varmepumpetilskud og dokumenterer alvorlige helbredskonsekvenser ved PFAS-forurening i ny miljøøkonomisk rapport.
Rockwool nedlagde adskillige påstande (1-23), som retten samlet behandlede i fire hovedkategorier:
Kingspan anførte, at markedsføringen primært var rettet mod professionelle aktører, og at mange af Rockwools påstande var for brede eller uspecifikke til at kunne danne grundlag for forbud. Særligt fremhævede Kingspan, at:
Retten fulgte Kingspans argument om, at markedsføringslovens §§ 4-6 (forbrugerbeskyttelse) ikke fandt anvendelse, da målgruppen var professionelle aktører i byggebranchen.
Påstand 1 (Asbest-sammenligning): Retten fandt, at Kingspans udsagn om, at Arbejdstilsynet anså gammel mineraluld som værende "tæt på niveau med asbesthåndtering", var uden belæg og vildledende.
"Hverken Arbejdstilsynets notat af 23. maj 2021, pressemeddelelsen af 9. september 2020 eller sagens øvrige dokumenter giver belæg for udsagnet... Udsagnet omfattet af påstand 1 var som følge heraf egnet til at skabe en uberettiget frygt for arbejde med gammel mineraluld."
Påstand 5 (Arkitekturen i fare): Retten fandt, at Kingspan gav det indtryk, at traditionel isolering altid krævede hævning af tagkonstruktionen for at opfylde energikravene, hvilket var vildledende, da Bygningsreglementet kun kræver dette, hvis det er rentabelt. Kingspan opstillede en sammenligning uden grundlag i gældende regler.
Påstand 16 & 18 (Lambda-værdier): Retten frifandt Kingspan og lagde vægt på, at Kingspan havde fastsat de deklarerede lambda-værdier i overensstemmelse med de EU-harmoniserede krav og standarder (EN 13166).
"Der er herudover ikke grundlag for efter markedsføringsloven at pålægge Kingspan yderligere forpligtelser til at teste og deklarere isoleringsevnen for sine Kooltherm-produkter."
Rockwools påstande 4, 6-14, 17 og 19 blev afvist, primært fordi de indeholdt anbringender eller var for brede/ubestemte til at kunne håndhæves som forbudspåstande.

Sagen omhandler arbejdsmiljøforholdene i en virksomheds støberi, hvor ansatte foretager manuel håndtering af spande i fo...
Læs mere
Sagen angik, om Sagsøgte, Papiruld Danmark, havde overtrådt Markedsføringsloven ved brug af en række udsagn i deres land...
Læs mere
Vurdering af sundhedsfare ved manuel håndtering af 22 kg tunge dunke i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger