Search for a command to run...
Dato
29. april 2023
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20230933425
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over en artikel bragt af Politiken i januar 2023, som beskrev en omfattende konflikt på en kendt natklub i København. Artiklen rapporterede, at 22 ud af klubbens cirka 25 medarbejdere samt en række kunstnere valgte at boykotte stedet som følge af utilfredshed med ejerens ledelsesstil.
Konflikten eskalerede efter en specifik episode en nat i januar, hvor der opstod uenighed mellem ejeren og personalet efter lukketid. Ifølge medarbejderne resulterede hændelsen i overfusninger og øjeblikkelige fyringer af flere ansatte. Ejeren præsenterede dog en anden udlægning, hvor han anførte, at han var blevet overhældt med øl og efterfølgende bortviste en medarbejder, hvorefter de øvrige selv valgte at sige op.
I et brev til mediet rejste 12 medarbejdere en række alvorlige kritikpunkter mod ejeren. Kritikken omfattede blandt andet:
Klageren, der er ejer af natklubben, anførte i sin klage, at artiklen var baseret på udokumenterede påstande og havde karakter af sensationsjournalistik. Han mente, at Politiken havde viderformidlet rygter, der var injurierende og til stor økonomisk skade for hans virksomhed.
Politiken anførte heroverfor, at emnet havde væsentlig offentlig interesse, da natklubben er en central aktør på den københavnske musikscene. Mediet betonede, at de havde anvendt en lang række kilder, både navngivne og anonyme, og at ejeren var blevet foreholdt samtlige kritikpunkter og havde fået mulighed for at kommentere dem i artiklen.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Politiken for tilsidesættelse af god presseskik. Nævnet vurderede sagen med udgangspunkt i de vejledende regler for korrekt information og kildekritik i Medieansvarsloven § 34.
Pressenævnet lagde vægt på, at Politiken i artiklen tydeligt deklarerede sine kilder som værende tidligere medarbejdere med et kritisk forhold til ejeren. Dette gav læserne mulighed for at vurdere troværdigheden af udsagnene. Nævnet bemærkede desuden følgende:
Nævnet understregede, at redaktøren har ret til at vælge og fravælge materiale, så længe det samlede indtryk er retvisende. Selvom kilderne kunne have en personlig interesse i at skade klageren, havde Politiken udvist tilstrækkelig agtpågivenhed ved at kontrollere oplysningerne og give modparten lejlighed til at svare. Spørgsmål om eventuel bagvaskelse eller injurier efter straffeloven faldt uden for nævnets kompetence, jf. Medieansvarsloven § 43.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen vedrører en klage over en artikel publiceret på hk.dk den 8. juni 2015 med titlen "Centre hos udbetaling Danmark skal måske nedlægges". Artiklen beskrev overvejelser om at lukke et eller flere af centrene i Udbetaling Danmark, medmindre der blev fundet alternative løsninger eller nye arbejdsopgaver til organisationen.
Klageren, som er ansat i Udbetaling Danmark, indbragte sagen for Pressenævnet med påstand om, at god presseskik var blevet tilsidesat. Klageren anførte navnlig følgende klagepunkter:
Det juridiske omdrejningspunkt i sagen var, om en individuel ansat har status som klageberettiget, når vedkommende ikke selv er direkte nævnt eller identificeret i den påklagede artikel, men føler sig påvirket af omtalen af sin arbejdsgiver.

Sagen omhandler en klage fra et selskab og dets ejer over en række artikler bragt på eb.dk i november 2015. Artiklerne v...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra virksomheden Forenede Care A/S over en artikel bragt i Århus Stiftstidende og på stiften.dk...