Hjemvisning af påbud om arbejdspres hos jordemødre grundet utilstrækkelig oplysning af sagen

Sagen omhandler et arbejdsmiljømæssigt forløb på en fødemodtagelse og en fødegang på et hospital, hvor Arbejdstilsynet i februar 2022 afgav et påbud vedrørende stor arbejdsmængde og tidspres for jordemødrene. Dette skete efter kontrolbesøg i august og november 2021, som fulgte op på et tidligere påbud fra december 2020.

Arbejdsforhold og parternes observationer

Under tilsynsbesøgene blev det konstateret, at der gennem flere år havde været et massivt arbejdspres på afdelingerne. Både de ansatte og ledelsen var enige om, at arbejdspresset primært skyldtes mangel på arbejdskraft. De faktiske omstændigheder tydede på en vedvarende ubalance mellem opgavernes omfang og den tilgængelige tid, hvilket medførte et højt arbejdstempo og begrænset mulighed for pauser.

Arbejdsgiverens iværksatte tiltag

Regionen havde som reaktion på det oprindelige påbud iværksat en række forebyggende foranstaltninger for at mindske belastningen, herunder:

• Etablering af en makkerpar-ordning.
• Implementering af en prioriteringstrappe til styring af arbejdsopgaver.
• Organisatoriske ændringer og ansættelse af andre faggrupper til at aflaste jordemødrene.

Spørgsmålet i sagen var, om disse tiltag var tilstrækkelige til at sikre et fuldt forsvarligt arbejdsmiljø i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 38, eller om der fortsat var behov for yderligere indgreb fra myndighedernes side.

Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Arbejdstilsynet. Dette betyder, at det oprindelige påbud ikke længere er gældende, og Arbejdstilsynet skal vurdere sagen på ny.

Nævnets begrundelse og manglende oplysning

Nævnet vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til at fastslå, om jordemødrenes sikkerhed og sundhed var i fare. Selvom der var enighed om det store arbejdspres, manglede der en samlet vurdering af arbejdets karakter og de forebyggende tiltags reelle effekt. Centralt for afgørelsen var:

• At de ansatte ikke var blevet forelagt ledelsens beskrivelser af de forebyggende tiltag.
• At der manglede dokumentation for, hvordan de ansatte oplevede virkningen af tiltagene i deres daglige arbejde.
• At Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde inddraget elementerne i Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø § 15 i deres vurdering.