Berlingske frifundet af Pressenævnet i sag om dækning af arbejdsmiljø på københavnsk natklub

Sagen omhandler en klage fra ejeren af en kendt natklub på Vesterbro over en artikel publiceret af Berlingske i januar 2023. Artiklen beskrev en situation, hvor 22 ud af 25 medarbejdere havde forladt deres stillinger i protest mod ejerens ledelsesstil og det generelle arbejdsmiljø på klubben.

Sagens baggrund og faktiske omstændigheder

Ifølge artiklen var baggrunden for medarbejdernes flugt en konkret hændelse, hvor ejeren angiveligt havde overfuset ansatte og fyret fire personer på stedet, efter de havde drukket en øl efter lukketid. 12 tidligere medarbejdere udsendte efterfølgende en fælles udtalelse på sociale medier, hvor de beskrev et mønster af:

• Upassende sprogbrug mod personale og gæster
• Forsinkede lønudbetalinger og manglende ansættelseskontrakter
• En uforudsigelig og manipulerende ledelsesstil
• Manglende sikkerhedshåndtering i kritiske situationer

Parternes påstande og argumenter

Klageren, der er ejer af natklubben, anførte, at Berlingske videredelte udokumenterede påstande til stor økonomisk og personlig skade. Han hævdede, at journalisten bevidst havde fordrejet sandheden og udeladt væsentlige dele af hans forklaring. Ejeren påstod desuden, at medarbejderne ikke var blevet fyret, men selv havde opsagt deres stillinger som reaktion på, at de tidligere var blevet degraderet for ikke at passe deres arbejde.

Berlingske anførte derimod, at de havde forsøgt at forelægge kritikken for ejeren direkte, men at han afviste at tale med journalisten og lagde røret på. Avisen valgte derfor at inkludere ejerens skriftlige svar fra en anden avis (Politiken) for at sikre, at begge sider blev hørt i artiklen.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for overtrædelse af god presseskik. Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på flere centrale forhold:

Redaktørens redigeringsret og kildekritik

Nævnet understregede, at det i medfør af Medieansvarsloven § 34 falder under redaktørens ret at vælge og fravælge materiale, så længe det samlede indtryk er retvisende. Selvom kilderne (de tidligere medarbejdere) var kritiske og kunne have personlige interesser, havde Berlingske tydeliggjort kildernes identitet og baggrund. Dette gav læserne tilstrækkelig mulighed for selv at vurdere troværdigheden af udsagnene.

Overholdelse af kontradiktionsprincippet

Nævnet lagde vægt på, at Berlingske loyalt havde forsøgt at indhente en direkte kommentar fra ejeren før offentliggørelse. Da han afviste at udtale sig, var det korrekt af mediet at inddrage hans tidligere afvisninger af beskyldningerne fra andre kilder.