Search for a command to run...
Dato
28. november 2025
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20251017325
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra en kunstner over en artikel bragt på bt.dk i januar 2025. Artiklen bar titlen ”28.000 for forstenet lort: Se hvad dine skattekroner går til i København” og beskrev Københavns Kommunes indkøb af tre af klagerens kunstværker.
I artiklen blev det oplyst, at Københavns Kommune havde brugt knap 28.000 kroner på værker indeholdende "forstenet afføring". Mediet henviste i denne forbindelse til Danmarks Nationalleksikon (lex.dk) og citerede en medicinsk definition af ordet "koprolit" som værende en »stenlignende dannelse, der består af indtørret afføringsmateriale«.
Kunstneren rettede efterfølgende henvendelse til mediet flere gange for at påpege, at artiklen anvendte en forkert definition af ordet "koprolit". Klageren anførte, at:
Mediet afviste at ændre artiklen eller linket med henvisning til, at de havde benyttet saglig viden fra en professor i medicin via Nationalleksikonet. Selvom mediet fjernede et billede efter ønske fra kunstneren, fastholdt de tekstens beskrivelser og definitioner.
Klagen drejede sig om, hvorvidt mediet havde tilsidesat god presseskik ved at bringe ukorrekte oplysninger og ved at nægte at berigtige disse. Derudover blev det anført, at omtalen var krænkende for klagerens privatliv og personlige anseelse.
Pressenævnet udtaler kritik af B.T. for overtrædelse af god presseskik.
Nævnet lægger til grund, at ordet "koprolit" har to forskellige betydninger. Den medicinske definition vedrører indtørret materiale i tarmsystemet, mens den palæontologiske definition vedrører fossile ekskrementer, som med tiden er blevet til sten.
Pressenævnet vurderer, at mediets konsekvente brug af udtryk som "forstenet lort" koblet med den medicinske definition gav læserne et ukorrekt indtryk af kunstværkernes faktiske materiale. Da mediet blev gjort opmærksom på denne væsentlige nuancefejl, burde de have berigtiget oplysningerne.
| Klagepunkt |
|---|
| Vurdering |
|---|
| Konklusion |
|---|
| Korrekt information | Beskrivelsen var misvisende | Kritik udtalt |
| Berigtigelse | Fejlen blev ikke rettet trods henvendelse | Kritik udtalt |
| Privatlivets fred | Omtalen vedrørte erhvervsmæssige forhold | Ingen kritik |
Som følge af kritikken pålægges mediets ansvarshavende redaktør i medfør af Medieansvarsloven § 49 at offentliggøre Pressenævnets kendelse. Dette skal ske på de platforme, hvor den oprindelige artikel blev bragt, og med en tydelig markering af nævnets kritik. Derudover skal der indsættes et link til kendelsen i den oprindelige artikel, hvis denne fortsat er tilgængelig.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen vedrører en artikel bragt på bt.dk i maj 2016, hvor en landskendt advokat fejlagtigt blev sat i forbindelse med det omfattende læk af dokumenter fra Panama, kendt som "Panama Papers". BT bragte en nyhed med advokatens navn og et billede af ham, under overskriften om at han optrådte i de kontroversielle papirer.
BT havde foretaget en søgning i den offentliggjorte database fra det internationale konsortium af undersøgende journalister (ICIJ). Ved søgning på navne fra Danmark fandt mediet advokatens navn og publicerede på den baggrund artiklen med et billede af klageren foran Højesteret. Det viste sig imidlertid efterfølgende, at der var tale om en navneforveksling, idet det var advokatens bror, der optrådte i databasen og ikke advokaten selv.
Da fejlen blev opdaget, ændrede BT artiklens overskrift, fjernede billedet af advokaten og indsatte en underrubrik, hvor fejlen blev beklaget. Der blev dog ikke bragt en selvstændig nyhedsartikel om rettelsen i mediets løbende nyhedsstrøm.
Klageren anførte, at omtalen var agtelsesforringende og skadelig for hans advokatvirksomhed. Han pegede desuden på, at ICIJ-databasen indeholder en eksplicit advarsel om, at mange personer kan have samme navn, og at identiteten bør bekræftes via adresser eller andre data, før man drager konklusioner. Klageren mente ikke, at BT havde foretaget tilstrækkelig kontrol af oplysningerne eller forsøgt en reel skadesbegrænsning.
BT erkendte fejlen og forklarede, at de forgæves havde forsøgt at kontakte advokaten på telefonnumre fundet via nummeroplysningen før publicering. Mediet mente, at de ved hurtigt at opdatere artiklen med en beklagelse og foretage en personlig undskyldning fra chefredaktøren havde handlet korrekt for at rette op på fejlen.

Sagen vedrører en klage over en artikel i Sydsjællands Tidende fra januar 2016 med overskriften ”Møn-millionær boltrer s...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en tiltalt i en større straffesag vedrørende bedrageri for ca. 80 millioner kroner samt afp...