Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2025/1 SF.L L 82
Dato
28. november 2025
Vedtaget
30. januar 2026
Ikraft
3. februar 2026
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Skatteministeriet
Lovforslaget har til formål at udmønte en politisk aftale om, at eftergivelse af gæld til det offentlige fremover skal være betinget af, at skyldneren holder sig ude af kriminalitet i en fastsat periode. Dette skal sikre, at en 'håndsrækning fra fællesskabet' ikke misbruges. Lovændringen vedrører både den almindelige eftergivelsesordning (§ 13) og 'ret og pligt-ordningen' (§ 15 a).
Der indføres en ny betingelse for tilbagekaldelse af en afgørelse om eftergivelse. Eftergivelsen kan tilbagekaldes, hvis skyldneren opfylder følgende kumulative krav:
Følgende sanktioner udløser en tilbagekaldelse, forudsat at straffen vedrører den sigtelse, der er rejst inden for den 5-årige periode:
| Sanktionstype | Betingelse/Krav |
|---|---|
| Fængselsstraf | Betinget eller ubetinget |
| Foranstaltning efter Straffelovens § 68 | Med længstetid på 5 år eller uden længstetid (oftest grov personfarlig kriminalitet) |
| Forvaring | Efter Straffelovens § 70 |
| Ungdomssanktion | Efter Straffelovens § 74 a |
| Bødestraf (Skatter/Afgifter) | Vedtaget eller idømt bøde på mindst 50.000 kr. for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen |
Denne nye tilbagekaldelsesgrund udvides også til at gælde for eftergivelser efter 'ret og pligt-ordningen' (§ 15 a), der hidtil kun kunne tilbagekaldes ved svigagtigt forhold.
Tilbagekaldelse medfører, at den eftergivne gæld genopstår og atter bliver en ubetinget fordring. Sidste rettidige betalingsdag indtræder, når der er gået fire uger fra datoen for afgørelsen om tilbagekaldelse.
Starttidspunktet for forrentning af den genopståede gæld afhænger af årsagen til tilbagekaldelsen:
Forældelsesfristen for den genopståede gæld begynder at løbe fra den nye sidste rettidige betalingsdag.
Der indføres en undtagelse for eftergivelser, der oprindeligt blev truffet efter § 13, stk. 6, hvis gælden skyldes forhold, der ligger uden for skyldnerens kontrol (f.eks. force majeure eller myndighedsfejl). I disse tilfælde kan eftergivelsen ikke tilbagekaldes på baggrund af et strafbart forhold.
Derudover gives særligt socialt udsatte mulighed for at ansøge Restanceinddrivelsesmyndigheden om med tilbagevirkende kraft at ophæve en tilbagekaldelse, der er baseret på et strafbart forhold.
Anmodningen skal være modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden senest 4 uger fra datoen for afgørelsen om tilbagekaldelse. Indgives anmodningen rettidigt, får skyldneren yderligere 8 uger til at indsende dokumentation.
En rettidigt indgivet anmodning tillægges opsættende virkning, hvilket betyder, at inddrivelsesskridt ikke kan foretages, før anmodningen er afvist.
Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om ophævelse, herunder definitionen af 'særligt udsatte' (f.eks. ved langvarigt stofmisbrug, psykisk sygdom eller hjemløshed) og grovhedskriterier for kriminalitet, der udelukker ophævelse (f.eks. ubetinget fængsel på mindst 2 år).
Tilbagekaldes en afgørelse om eftergivelse på grund af et strafbart forhold, kan skyldneren først anmode om ny eftergivelse (§ 13 eller § 15 a) igen, når der er gået 5 år fra datoen for afgørelsen om tilbagekaldelsen.
Lovforslaget indeholder også en lovfæstelse af gældende praksis vedrørende overdragelse af fordringer til Restanceinddrivelsesmyndigheden, når der er truffet afgørelse om eftergivelse, enten delvis (obligatorisk overdragelse) eller fuldt bortfald (fakultativ overdragelse). Den eftergivne del overdrages som en betinget fordring, der først bliver ubetinget, hvis tilbagekaldelsen sker.
Loven træder i kraft den 1. februar 2026.
De nye regler om tilbagekaldelse som følge af strafbare forhold (§ 15, stk. 1, nr. 3, og § 15 a, stk. 10) finder ikke anvendelse på eftergivelsesafgørelser, der er truffet inden lovens ikrafttræden. For disse ældre afgørelser gælder de hidtil gældende regler.
Satser i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
Dette lovforslag har til formål at gøre eftergivelse af gæld til det offentlige betinget. Forslaget bygger på en politisk aftale og skal sikre, at borgere, der modtager en økonomisk håndsrækning fra fællesskabet i form af gældseftergivelse, ikke efterfølgende begår kriminalitet. Hvis dette sker, vil den eftergivne gæld genopstå.
Fra 1. januar 2026 træder nye regler i kraft om bl.a. entreprenørstop, højere seniorpræmie, forbedrede barselsvilkår og et styrket sikkerhedsnet for iværksættere.
Lovforslaget forenkler og harmoniserer reglerne for told- og skatteforvaltningens nye opkrævningsløsning og styrker samspillet mellem opkrævning og gældsinddrivelse.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. De nye regler vil kun gælde for afgørelser om eftergivelse, der træffes på eller efter denne dato. Afgørelser truffet før ikrafttrædelsen er ikke omfattet.
Lovforslaget har til formål at styrke inddrivelsen af gæld til det offentlige, sikre mere rimelige vilkår for skyldnere ...
Læs mereDette lovforslag udmønter dele af den politiske aftale ”Aftale om nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige” fr...
Læs mere
Landsskatteretten eftergiver offentlig gæld grundet sociale forhold