Tilregnelse af subsidier fra tredjeland: Betingelser for at tilskrive finansielle bidrag fra Kina til egyptisk stat i antisubsidiesager

Domstolen afgjorde to forenede appelsager anlagt af de egyptiske virksomheder Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics SAE (Hengshi) og Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE (Jushi) mod kendelser fra Retten. Disse virksomheder er datterselskaber af en kinesisk statsejet virksomhed og opererer i China-Egypt Suez Economic and Trade Cooperation Zone (SETC-zonen) i Egypten.

Sagen opstod, efter at Europa-Kommissionen indførte endelige udligningstold på importen af glasfibervarer fra Kina og Egypten. Kommissionen havde fastslået, at virksomhederne havde modtaget subsidier fra den egyptiske stat, hvoraf visse foranstaltninger var resultatet af et samarbejde mellem den egyptiske og den kinesiske stat.

De centrale retlige spørgsmål Domstolen skulle tage stilling til var:

• Hvorvidt finansielle bidrag fra kinesiske offentlige organer kunne kvalificeres som subsidier ydet af eller tilregnelige den egyptiske stat i henhold til forordning (EU) 2016/1037.
• Fortolkningen af betingelserne for "specificitet" og "fordel" ved toldfritagelser og skattebehandling af valutatab i Egypten.
• Korrekt beregning af det udligningsberettigede subsidiebeløb, navnlig begreberne "støttemodtager" og "virksomhed" i en koncernstruktur.

Appellanterne argumenterede primært for, at subsidier kun kunne stamme direkte fra staten i oprindelses- eller eksportlandet og ikke kunne tilregnes den egyptiske stat, når de faktisk blev finansieret af Kina. Retten havde tidligere afvist disse argumenter, og Domstolen bekræftede i det væsentlige Rettens konklusioner.

Domstolen forkastede appellerne i forenede sager C-269/23 P og C-272/23 P og stadfæstede dermed Rettens kendelser om gyldigheden af Kommissionens gennemførelsesforordninger om indførelse af udligningstold mod Hengshi og Jushi.

Fortolkning af Subsidiebegrebet og Tilregnelse

Domstolen fandt, at Retten ikke havde begået fejl ved at fastslå, at subsidier fra en stat i et andet tredjeland (Kina) kunne kvalificeres som ydet af staten i oprindelses- eller eksportlandet (Egypten), når det godtgøres, at sidstnævntes egen adfærd muliggjorde eller spillede en afgørende rolle for ydelsen af det finansielle bidrag.

• Artikel 1, stk. 1, i forordning 2016/1037 (som tillader udligningstold på subsidier, der "direkte eller indirekte ydes") understøtter en bred fortolkning, der omfatter situationer, hvor den egyptiske stat gennem sin adfærd (f.eks. lovgivning eller samarbejdsaftaler) tillader en virksomhed at drage fordel af midler, der stammer fra et andet lands stat.
• Denne fortolkning er i overensstemmelse med Unionens WTO-forpligtelser og WTO ASCM, hvis ordlyd og formål tilsiger en styrkelse af disciplinen på subsidieområdet i lyset af øget internationalisering og støtte, der kan hidrøre fra flere WTO-medlemslande.