Klassifikation af tvungne erhvervspensionsordninger: Er de pensionskasser (S.129) eller sociale kasser og fonde (S.1314) under ENS 2010?

Sagen omhandler to præjudicielle forelæggelser fra Bundesverwaltungsgericht (Forbundsdomstolen i Forvaltningsretlige Sager, Tyskland) vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt tyske socialforsikringsordninger for liberale erhverv (Versorgungswerke, herunder for læger, advokater og arkitekter) er omfattet af Den Europæiske Centralbanks (ECB) statistiske rapporteringskrav, fastsat i forordning 2018/231. Rapporteringskravet gælder kun for institutioner klassificeret som »pensionskasser« (PF), hvilket svarer til delsektor S.129 i det europæiske national- og regionalregnskabssystem (ENS 2010, Forordning nr. 549/2013).

Disse tyske ordninger er offentligretlige organer med obligatorisk medlemskab for udøvere af specifikke erhverv. Tvisten opstod, efter at Deutsche Bundesbank (den tyske nationalbank) meddelte ordningerne, at de var fuldt indberetningspligtige som pensionskasser (S.129).

Ordningerne anfægtede dette og hævdede, at det obligatoriske medlemskab og fraværet af »frit valg« for medlemmerne betød, at de ikke kunne anses for markedsproducenter, hvilket er et grundlæggende kriterium for S.129. De mente, at de i stedet skulle klassificeres som »sociale kasser og fonde« (S.1314), der er undtaget fra rapporteringspligten, da deres hovedaktivitet vedrører social sikring og obligatorisk deltagelse.

Centrale spørgsmål til Domstolen

De præjudicielle spørgsmål drejede sig primært om fortolkningen af ENS 2010’s kriterier for:

• Definitionen af »økonomisk signifikante priser« og »markedsmæssig produktion« i tilfælde af lovbestemt obligatorisk medlemskab (det såkaldte 50%-kriterium for omsætning/omkostninger).
• Den præcise afgrænsning mellem pensionskasser (S.129) og sociale kasser og fonde (S.1314), især i lyset af offentlig kontrol og statsgarantier for ydelserne.

Domstolen fastslog, at de omhandlede socialforsikringsordninger i princippet skal klassificeres som »pensionskasser« i henhold til ENS 2010 (punkt 2.105), og at de dermed er underlagt ECB’s statistiske indberetningsforpligtelser.

Domstolen ignorerede de mere detaljerede spørgsmål om »markedsmæssig produktion« og 50%-kriteriet. I stedet fokuserede Domstolen på de specifikke adskillelseskriterier mellem S.129 (Pensionskasser) og S.1314 (Sociale kasser og fonde), da klassifikationen af pensionskasser allerede i ENS 2010 anerkender, at de »er ved lov forbeholdt bestemte grupper af lønmodtagere og selvstændige« (Præmis 37 og 40).

Kumulative kriterier for klassifikation som Pensionskasse (S.129)

Klassifikationen som S.129 kræver, at fire kumulative kendetegn for ordningernes aktiviteter er opfyldt. Disse kriterier sikrer, at ordningerne ikke kan sidestilles med sociale kasser og fonde (S.1314), som er karakteriseret ved en stærk offentlig kontrol og et fravær af forbindelse mellem bidrag og risiko.