Nyt lovforslag skal fremskynde CO2-lagringsprojekter (CCS) ved at smidiggøre regler og begrænse klager

• Begrænsning af klageadgang: Klager over landbaserede CCS-projekter begrænses til kun at omhandle retlige spørgsmål, ikke skønsmæssige vurderinger.
• Ophævelse af opsættende virkning: Klager vil som udgangspunkt ikke længere have opsættende virkning, hvilket skal forhindre forsinkelser i projekterne.
• Indsnævring af klageberettigede: Kun parter med væsentlig, individuel og retlig interesse samt landsdækkende natur- og miljøforeninger kan klage.
• Mulighed for midlertidig adgang til privat ejendom: Energistyrelsen kan give tilladelse til forundersøgelser på privat grund, hvis frivillig aftale ikke kan opnås.
• Indførelse af byggelinjer: Mulighed for at pålægge byggelinjer i op til 10 år for at reservere arealer til fremtidige CO2-rørledninger.
• Præcisering af ekspropriationshjemmel: Tydeliggørelse af, at der kan eksproprieres til nyanlæg, udvidelse og ændring af CCS-anlæg og rørledninger.
• Harmonisering på tværs af lovgivning: Ændringerne gennemføres i syv forskellige love for at sikre ensartede vilkår.
• Lovforslaget implementerer en politisk aftale fra oktober 2025 og forventes at træde i kraft den 1. marts 2026.
• Formålet er at mindske procesrisici og sikre rettidig opfyldelse af 2030-klimamålene.

3. Arealreservation og Byggelinjer

For at sikre placeringen af fremtidig infrastruktur foreslås en ny bestemmelse, der giver mulighed for at pålægge byggelinjer for CO2-rørledningsanlæg.

4. Præcisering af Ekspropriation

De eksisterende ekspropriationshjemler i både undergrundsloven og lov om rørført transport af CO2 præciseres for at fjerne usikkerhed. Det skrives eksplicit ind i loven, at der kan eksproprieres til:

• Nyanlæg
• Udvidelse og ændring af bestående anlæg
• Tilbehør og nødvendige supplerende foranstaltninger

Berørte Love

Lovforslaget ændrer i følgende love for at harmonisere reglerne for CCS-projekter på land:

1. Lov om anvendelse af Danmarks undergrund
2. Lov om rørført transport af CO2
3. Lov om miljøbeskyttelse
4. Lov om naturbeskyttelse
5. Lov om miljøvurdering (VVM)
6. Lov om vandløb
7. Lov om skove

Økonomiske og Administrative Konsekvenser

• Erhvervslivet: Forventes at opleve positive konsekvenser grundet færre klager og hurtigere processer. Der er mindre administrative byrder forbundet med ansøgninger om adgang til jord og byggelinjer.
• Det offentlige: Begrænsede positive konsekvenser pga. færre klagesager, men nye opgaver i Energistyrelsen vedr. adgang til ejendom og byggelinjer (gebyrfinansieret).
• Borgere: Indskrænket klageadgang og mulighed for indgreb på privat ejendom (byggelinjer og forundersøgelser), dog med erstatningsmuligheder.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. marts 2026.