Search for a command to run...
Dato
28. oktober 2025
Hoved Emner
Fradrag
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Tab på debitorer, Konkurs, Fradragsret, Endelig konstatering, Dividendeskøn, Erhvervsmæssig drift
Relaterede love
Sagen omhandler en fotograf, der driver en enkeltmandsvirksomhed, som i indkomståret 2022 fratrak et tab på debitorer på i alt 384.000 kr. ekskl. moms. Tabet vedrørte fordringer mod et selskab, som blev taget under konkursbehandling den 28. juni 2022. Klageren havde anmeldt et krav i konkursboet, men Skattestyrelsen nægtede fradraget med henvisning til, at tabet ikke var endeligt konstateret i 2022.
De udestående fordringer mod debitoren var fordelt på fire fakturaer, som klageren bogførte som tab i løbet af 2022:
| Dato | Fakturanr. | Beløb ekskl. moms (kr.) |
|---|---|---|
| 31. december 2021 | 192 | 96.000 |
| 11. juli 2022 | 208 | 96.000 |
| 11. juli 2022 | 209 | 96.000 |
| 11. juli 2022 | 210 |
| 96.000 |
| Total | 384.000 |
Efter konkursdekretet i juni 2022 modtog klageren løbende kreditorinformationer fra kurator. I den første information fra juli 2022 fremgik det, at aktiverne var opgjort til et minimalt beløb (5 kr.), mens passiverne oversteg 17 mio. kr. Kurator understregede dog, at opgørelsen var foreløbig, og at det ikke var muligt at vurdere en eventuel dividende på dette tidspunkt.
I senere opdateringer fra 2023 og 2024 ændrede boets økonomiske situation sig væsentligt. Aktiverne blev opjusteret til over 13 mio. kr., blandt andet som følge af virksomhedssalg og potentielle krav mod ledelsen for ulovlig udbytteudlodning. Kurator oplyste i april 2024, at man forventede, at simple krav ville blive dækket, men at tidshorisonten og den præcise dividende stadig var usikker.
Klageren argumenterede for, at det ud fra de første oplysninger fra kurator i 2022 var åbenbart, at der ville opstå et væsentligt tab, og at Skattestyrelsen burde anvende et kvalificeret skøn for at sikre virksomhedens fortsatte drift. Klageren mente, at det var urimeligt at kræve fuld beskatning af indtægten, når sandsynligheden for fuld dækning var minimal.
Skattestyrelsen fastholdt, at fradrag for tab på debitorer efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Kursgevinstloven § 17 kræver, at tabet er endeligt konstateret. Dette sker typisk først, når kurator udmelder et konkret dividendeskøn eller ved boets afslutning. Da kurator i 2022 specifikt havde anført, at dividenden ikke kunne anslås, var betingelsen om endelig konstatering ikke opfyldt.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fastslog, at der i indkomståret 2022 ikke forelå et tab, der kunne gøres endeligt op.
Retten lagde i sin begrundelse vægt på følgende:
"På baggrund af ovenstående finder retten, at der ikke er konstateret et tab på debitorer, der kan gøres endeligt op i indkomståret 2022. Betingelserne for tab på debitorer er derfor ikke opfyldt i indkomståret 2022."
Retten præciserede, at en vurdering foretaget af klageren eller dennes revisor ikke er tilstrækkelig til at opnå fradrag, så længe kurator ikke har kunnet afgive et dividendeskøn, der sandsynliggør tabets endelige størrelse jf. Kursgevinstloven § 25, stk. 1.

Kursus afholdes:
22. oktober i Hvidovre
24. oktober i Vejle

Sagen omhandler en klagers fradrag for en ideel andel af tab på fordringer i kommanditselskabet K/S [virksomhed1] for indkomståret 2014. SKAT havde ikke godkendt fradraget på i alt 504.767 kr. for klagerens andel af et samlet tab på 2.170.500 kr.
Tabet var opstået som følge af to hovedelementer:
SKATs oprindelige afgørelse afviste fradraget med den begrundelse, at tabet var et formuetab i henhold til Statsskatteloven § 5, stk. 1, litra a og derfor ikke fradragsberettiget efter Kursgevinstloven § 14 eller Kursgevinstloven § 17. SKAT henviste til praksis, herunder SKM2016.138.SR.
Klageren gjorde gældende, at der var tale om en pengefordring omfattet af Kursgevinstloven § 1, og at tabet derfor skulle behandles efter Kursgevinstloven § 14, da det ikke var et driftstab. Klageren argumenterede for, at fordringen opstod som følge af overdragelse af aktiver og passiver ved tvangsindløsningen, og at den derfor ikke var omfattet af Kursgevinstloven § 17.
Efter Landsskatterettens afgørelse SKM2017.522.LSR, som ændrede retsopfattelsen, anerkendte Skattestyrelsen, at tabet skulle behandles efter Kursgevinstloven § 14. Dog fastholdt styrelsen, at der ikke var fradragsret, da fordringens anskaffelsessum skulle ansættes til 0 kr. på erhvervelsestidspunktet, idet debitor ([person1]) var nødlidende på dette tidspunkt. For fordringen vedrørende [virksomhed4] ApS anførte Skattestyrelsen, at tabet var realiseret allerede i 2013, da selskabets konkursbo blev afsluttet.
Klageren anfægtede Skattestyrelsens ændrede begrundelse og mente, at afgørelsen var ugyldig, da spørgsmålet om fordringens værdi først blev rejst sent i processen, hvilket vanskeliggjorde dokumentation. Klageren argumenterede desuden for, at fordringens værdi på overdragelsestidspunktet skulle være kurs pari, da der var tale om en regresfordring, hvor de tilbageværende kommanditister overtog gældsforpligtelser. Der blev henvist til SKM2021.116.SR for at understøtte, at anskaffelsessummen for en regresfordring er det betalte beløb, ikke kursværdien.

Sagen omhandler en klagers fradrag for tab på debitorer med 715.632 kr. i indkomståret 2016. Klageren driver virksomhede...
Læs mere
Sagen omhandler H1 A/S' fradrag for en erstatningsgodtgørelse til tidligere medarbejdere og fradrag for tab på debitorer...