Strakspåbud for uforsvarlig brug af læssebro og lift ved lastning af ismaskine

Det centrale juridiske spørgsmål var, om virksomheden havde overholdt kravene til sikker anvendelse af tekniske hjælpemidler, når de benyttede to uafhængige løftesystemer i en kombination, som ikke var udtrykkeligt godkendt af fabrikanterne.

Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om et strakspåbud til virksomheden. Nævnet vurderer, at anvendelsen af læssebroen ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet lagde i sin vurdering afgørende vægt på, at læssebroens manual eksplicit forbyder brug sammen med et køretøjs læssebagsmæk, medmindre bagsmækken er konstrueret til dette. Da det ikke fremgik af kassevognens dokumentation, at dens lift var beregnet til at understøtte en læssebro, udgjorde kombinationen en sikkerhedsrisiko.

Retten konstaterede følgende kritiske punkter:

• Læssebroen lå oven på kassevognens lift, hvilket ikke var en godkendt konfiguration.
• Den fysiske reaktion, hvor liften gav efter med et ryk, bekræftede den ustabile situation.
• Virksomhedens instruks til de ansatte var i direkte strid med fabrikantens sikkerhedsanvisninger.

Retsgrundlag

Afgørelsen er truffet med hjemmel i Arbejdsmiljøloven § 45, stk. 1, der kræver, at tekniske hjælpemidler anvendes fuldt forsvarligt. Endvidere henvises der til Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 17, stk. 1, som fastslår, at hjælpemidler kun må bruges til de funktioner og under de betingelser, de er egnede til. Arbejdstilsynets ret til at udstede strakspåbuddet støttes på Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.

Belastende faktorer og arbejdsstillinger

Under tilsynet blev der konstateret flere faktorer, som potentielt forværrer den fysiske belastning for de ansatte:

• Arbejdsstillinger: Arbejdet udføres ofte med foroverbøjet ryg og asymmetriske vrid i ryggen.
• Håndteringsteknik: Visse løft foretages med én hånd, hvilket øger belastningen på ryggen betydeligt sammenlignet med to-håndsløft.
• Proceskrav: Spandene er varme, og materialet kræver hurtig og præcis håndtering for at undgå, at det stivner undervejs.

Parternes argumenter og juridiske spørgsmål

Virksomheden har i sin klage anført, at de faktiske løft foregår tættere på kroppen eller i underarmsafstand end først vurderet. De har desuden henvist til, at de har indkøbt en platformvogn til transport for at afhjælpe belastningen og er i dialog om yderligere tekniske tiltag som f.eks. hævbare arbejdsborde.

Det juridiske kernepunkt er, om den manuelle håndtering lever op til kravet om, at arbejdet skal planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1. Herunder skal det vurderes, om belastningerne er af en sådan karakter, at de udløser et krav om brug af autoriseret rådgivning.