Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag vedrører anvendelsen af tekniske hjælpemidler i forbindelse med pålæsning af tungt udstyr på en kassevogn. Spørgsmålet i sagen er, om kombinationen af en hydraulisk læssebro og køretøjets egen lift blev anvendt på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.
Sagen tog sin begyndelse efter en ulykke på virksomhedens lager, hvor to ansatte skulle læsse en ismaskine med en vægt anslået til mellem 250 og 500 kg. Under læsningen blev en hydraulisk læssebro placeret med et udskudt næb direkte oven på kassevognens læssebagsmæk. Begge komponenter var skråtstillede for at udligne højdeforskellen.
Da ismaskinen blev kørt fra læssebroens platform og over på kassevognens lift, gav liften efter med et ryk. Dette medførte, at ismaskinen væltede ned over en chaufførafløser, som blev ramt på benet.
I efterbehandlingen af sagen blev udstyrets manualer undersøgt for at vurdere, om den valgte arbejdsmetode var tilladt:
| Kilde | Krav og anvisninger |
|---|---|
| Læssebroens manual | Må ikke bruges sammen med køretøjets læssebagsmæk, medmindre denne er specifikt konstrueret til formålet. |
| Kassevognens instruktionsbog | Læssebagsmækken må kun anvendes til på- og aflæsning af gods i overensstemmelse med de specifikke forskrifter. |
| Virksomhedens interne instruks | Ansatte var instrueret i at lægge bagsmækken ind over læssebroen for at beskytte materiellet. |
Det centrale juridiske spørgsmål var, om virksomheden havde overholdt kravene til sikker anvendelse af tekniske hjælpemidler, når de benyttede to uafhængige løftesystemer i en kombination, som ikke var udtrykkeligt godkendt af fabrikanterne.
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om et strakspåbud til virksomheden. Nævnet vurderer, at anvendelsen af læssebroen ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig.
Nævnet lagde i sin vurdering afgørende vægt på, at læssebroens manual eksplicit forbyder brug sammen med et køretøjs læssebagsmæk, medmindre bagsmækken er konstrueret til dette. Da det ikke fremgik af kassevognens dokumentation, at dens lift var beregnet til at understøtte en læssebro, udgjorde kombinationen en sikkerhedsrisiko.
Retten konstaterede følgende kritiske punkter:
Afgørelsen er truffet med hjemmel i Arbejdsmiljøloven § 45, stk. 1, der kræver, at tekniske hjælpemidler anvendes fuldt forsvarligt. Endvidere henvises der til Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 17, stk. 1, som fastslår, at hjælpemidler kun må bruges til de funktioner og under de betingelser, de er egnede til. Arbejdstilsynets ret til at udstede strakspåbuddet støttes på Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.

I forbindelse med håndtering af kister har menighedsrådet ansvaret for egne medarbejdere og deres arbejdsmiljø.


Sagen omhandler arbejdsmiljøforholdene i en virksomheds støberi, hvor ansatte foretager manuel håndtering af spande i forbindelse med produktionsprocessen. Arbejdstilsynet gennemførte et tilsyn og vurderede, at de fysiske belastninger ved løft og bæring af spandene udgjorde en sundhedsmæssig risiko, hvilket førte til krav om udbedring og ekstern bistand.
Under produktionen, som finder sted hver anden dag i intervaller af to timer, håndterer to ansatte spande med forskellige vægtbelastninger. Arbejdsprocessen involverer:
Chauffører spiller en afgørende rolle for, at vi kan få fragtet vigtigt gods og varer rundt i Danmark. Men tre chauffører kommer i gennemsnit til skade hver dag, mens de udfører arbejdet. Arbejdstilsynet sætter derfor fokus på god sikkerhedskultur i godstransport med bl.a. nye virksomhedsforløb og opsøgende møder der, hvor chaufførerne læsser af og på.
En ny landsdækkende kampagne sætter fokus på muligheden for at kontakte Arbejdstilsynet, hvis man oplever, at ansatte udfører farligt arbejde. Henvendelserne udgør en hjælp til at løfte arbejdsmiljøet i Danmark.
Under tilsynet blev der konstateret flere faktorer, som potentielt forværrer den fysiske belastning for de ansatte:
Virksomheden har i sin klage anført, at de faktiske løft foregår tættere på kroppen eller i underarmsafstand end først vurderet. De har desuden henvist til, at de har indkøbt en platformvogn til transport for at afhjælpe belastningen og er i dialog om yderligere tekniske tiltag som f.eks. hævbare arbejdsborde.
Det juridiske kernepunkt er, om den manuelle håndtering lever op til kravet om, at arbejdet skal planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1. Herunder skal det vurderes, om belastningerne er af en sådan karakter, at de udløser et krav om brug af autoriseret rådgivning.

Sagen omhandler et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende manuel håndtering af tunge væsker i en industrivirksomhed. Spørg...
Læs mere
Sagen omhandler et strakspåbud udstedt af Arbejdstilsynet til en virksomhed, der udførte byggearbejde i umiddelbar nærhe...
Læs mereForslag til Lov om supplerende bestemmelser til forordning om fastlæggelse af en ramme for fastsættelse af krav til miljøvenligt design for bæredygtige produkter m.v. og til forordning om markedsovervågning og produktoverensstemmelse m.v. (ecodesignproduktloven)

Sag om afvist dækning for arbejdsulykke under ulykkesforsikring - spørgsmål om grov uagtsomhed