Pressenævnet udtaler kritik af JydskeVestkysten for manglende partshøring i sag om efterladte katte

Sagen vedrører to artikler bragt af JydskeVestkysten i januar 2025 omhandlende 23 katte, der blev fundet i et tomt hus i en sønderjysk by. Artiklerne beskrev, hvordan kattene var blevet efterladt til en skæbne uden mad og opsyn, efter at den tidligere ejer var fraflyttet ejendommen som følge af en tvangsauktion og efterfølgende fogedudsættelse.

Sagens faktiske omstændigheder

I artiklerne medvirkede flere naboer og husets nye ejer, som rettede kritik mod både den tidligere ejer og myndighedernes manglende reaktionsevne. Syd- og Sønderjyllands Politi bekræftede i artiklen, at de sammen med Fødevarestyrelsen rykkede ud til adressen for at tømme huset for katte, som efterfølgende blev overført til et kattehjem.

Klagens indhold og parternes argumenter

Klageren, der er husets tidligere beboer, indbragte sagen for Pressenævnet med påstand om overtrædelse af god presseskik. Hendes klagepunkter omfattede:

• Manglende partshøring: Klageren anførte, at hun ikke blev kontaktet forud for offentliggørelsen af den første artikel.
• Ukorrekt information: Hun bestred overskrifternes dækning og påstod, at der ikke var tale om dyremishandling.
• Krænkelse af privatlivet: Klageren kritiserede, at hendes tidligere adresse blev offentliggjort sammen med billeder af ejendommen.
• Journalistisk optræden: Hun beskrev journalistens tilgang som dømmende og aggressiv.

JydskeVestkysten anførte heroverfor, at de havde forsøgt at finde klagerens kontaktoplysninger via søgetjenester som Krak uden held. Mediet mente, at sagen var af væsentlig offentlig interesse, og at oplysningerne var baseret på kilder fra naboer samt bekræftelser fra politiet.

Pressenævnet udtaler kritik af JydskeVestkysten for manglende overholdelse af god presseskik, specifikt vedrørende punktet om forelæggelse.

Kritik af manglende forelæggelse

Nævnet vurderer, at artiklens oplysninger og naboernes udtalelser var af en sådan skadelig og agtelsesforringende karakter for klageren, at de i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 34 og de presseetiske retningslinjer skulle have været forelagt hende før offentliggørelse.

Nævnet fandt, at mediets forsøg på at kontakte klageren udelukkende via søgning på Krak var utilstrækkeligt. Da mediet offentliggjorde klagerens tidligere adresse, burde man have udvist større ihærdighed, eksempelvis ved at kontakte husets nye ejer eller naboer for at fremskaffe kontaktoplysninger. Ved ikke at gøre dette, kom de alvorlige beskyldninger til at stå uimodsagte.