Search for a command to run...
Dato
28. august 2025
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20250987025
Dokument
Relaterede love
Sagen udspringer af en række artikler bragt af Politiken i december 2024, som satte fokus på en bølge af politianmeldelser for billigelse af terror. Artiklerne beskrev, hvordan en lille gruppe med tilknytning til det, mediet betegnede som det "højreradikale miljø", stod bag en stor del af de mere end 100 anmeldelser indgivet efter Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023.
Centralt i dækningen var en sag fra Retten i Hjørring, hvor en 28-årig sygeplejerske var blevet tiltalt for terrorbilligelse. Artiklen fremhævede, at det eneste bevis i sagen var en artikel fra mediet Document.dk, skrevet af klageren i denne sag. Klageren er en uddannet journalist, provokunstner og tidligere folketingskandidat for partiet [Parti A].
Politiken beskrev Document.dk som et "organ for det nye højre" og benyttede i artiklen et arkivfoto af klageren fra en partikongres i 2019. I artiklerne blev det endvidere nævnt, at klageren selv havde indgivet politianmeldelser og var kendt som en kontroversiel debattør.
Klageren indbragte sagen for Pressenævnet med påstand om tilsidesættelse af god presseskik. Klagerens indsigelser fokuserede særligt på:
Politiken fastholdt, at betegnelserne var udtryk for en redaktionel vurdering med dækning i de faktiske forhold, og at klageren var blevet hørt og citeret loyalt i artiklerne.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Politiken og vurderede, at mediet havde handlet inden for rammerne af god presseskik i henhold til Medieansvarsloven § 34.
Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende forhold:
| Klagepunkt | Pressenævnets vurdering | Resultat |
|---|
| Betegnelsen "højreradikal" | Vurderet som en subjektiv redaktionel vurdering med tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. | Ikke kritik |
| Brug af arkivfoto | Da billedteksten angav årstal (2019) og brødteksten nævnte ham som "tidligere" kandidat, var det ikke misvisende. | Ikke kritik |
| Forelæggelse | Klageren var blevet kontaktet og hans synspunkter gengivet. Kravet om forelæggelse var dermed opfyldt. | Ikke kritik |
| Redigeringsret | Det er op til redaktøren at vælge kilder og detaljer, herunder hvilke dele af en persons CV der fremhæves. | Ikke kritik |
Pressenævnet præciserede, at offentlige personer må tåle en højere grad af kritisk omtale end privatpersoner, især i emner af klar almen interesse. Nævnet fandt desuden, at omtalen af Document.dk som et "nyhedsbrev" frem for en hjemmeside var en mindre, uvæsentlig fejl, der ikke krævede berigtigelse.
Afslutningsvis konstaterede nævnet, at Medieansvarsloven § 43 afgrænser nævnets kompetence til god presseskik, og at spørgsmål om eventuelle injurier hører under domstolene. Da Politiken havde sikret, at klageren kom til orde, og da de anvendte værdiladede ord var baseret på faktiske omstændigheder, blev klagen afvist i alle punkter.
Sagen drejer sig om en artikel bragt på hjemmesiden redox.dk i marts 2016 med titlen ”Den ekstreme ekstremismeforsker”. I artiklen blev en navngiven forsker beskyldt for at have været aktiv i nynazistiske og højreradikale kredse sideløbende med sit virke som ekspertkilde i de danske medier.
Redox beskrev i artiklen, hvordan forskeren over en tiårig periode angiveligt havde været en del af den yderste højrefløj. Mediet baserede sine oplysninger på:
Forskeren har bestridt rigtigheden af mediets fremstilling. Han anførte, at hans tilstedeværelse ved de omtalte højreradikale arrangementer udelukkende var motiveret af hans faglige virke som ph.d.-stipendiat og forsker ved Aarhus Universitet, hvor han netop kortlagde nye højrebevægelser i Europa. Han afviste ethvert personligt engagement eller sympati for nynazisme og oplyste, at hans politiske ståsted var i Liberal Alliance.
Forud for artiklens offentliggørelse kontaktede Redox forskeren telefonisk. Under denne samtale nægtede forskeren at udtale sig til mediet og afbrød opkaldet, efter han havde oplyst, at han ikke længere optrådte som ekspert i medierne. Forskeren har efterfølgende krævet et genmæle, hvilket Redox i første omgang afviste med henvisning til, at han havde fået muligheden for at medvirke inden publicering.
Sagen drejer sig om en klage fra det politiske parti Dansk Samling mod avisen Politiken. Klagen vedrører en artikel brag...
Læs mereSagen omhandler en klage fra en person over en artikel bragt på hjemmesiden redox.dk i august 2015 under titlen ”For Fri...
2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte
