Tilsidesættelse af regnskaber og skønsmæssig fastsættelse af omsætning baseret på bankindsætninger samt nægtet fradrag for fiktive underleverandørfakturaer

Sagen omhandler Landsskatterettens (LSR) vurdering af, hvorvidt Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte regnskaberne for klagerens enkeltmandsvirksomhed (transportbranchen) for indkomstårene 2019-2022 og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Samtidig skulle retten tage stilling til spørgsmålet om fradrag for driftsomkostninger, især relateret til underleverandører, og gyldigheden af den ekstraordinære genoptagelse for indkomståret 2019.

Tilsidesættelse af regnskab og skønsmæssig fastsættelse

LSR fandt, at der var grundlag for at tilsidesætte virksomhedens regnskaber, da de ikke opfyldte kravene i bogføringsloven, årsregnskabsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Begrundelsen herfor var flerfoldig:

• Der var uforklarede differencer mellem det selvangivne resultat og resultatet ifølge de fremsendte regnskaber (f.eks. 8.583 kr. selvangivet mod 12.235 kr. bogført i 2019).
• Der manglede kontospecifikationer for 2019 og 2020, hvilket forhindrede kontrol af transaktioner.
• Der var betydelige indsætninger på både erhvervs- og privatkonti, der ikke var bogført som omsætning, men som ifølge kontotekster vedrørte virksomhedens drift (f.eks. "Faktura", "Overførsel" eller overførsler fra andre transportvirksomheder).
• For 2021 og 2022 var der uregistrerede posteringer på varesalgskontoen, der udgjorde omsætning.

LSR anså herefter den skønsmæssige ansættelse, baseret på samtlige ukendte indsætninger på klagerens konti, som det mest virkelighedsnære grundlag, jf. Skattekontrolloven § 74. Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at beløbene stammede fra allerede beskattede eller undtagne midler, jf. SKM2008.905.HR.

Fradrag for underleverandører og hjemvisning

Klageren blev nægtet fradrag for udgifter til 15 underleverandører/selskaber, idet dokumentationen i form af fremsendte fakturaer ikke var tilstrækkelig til at godtgøre realiteten af ydelserne, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Mange af fakturaerne led af formelle mangler, f.eks. i henhold til Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1. LSR lagde vægt på Skattestyrelsens kontroloplysninger, der indikerede, at flere af leverandørerne fungerede som fakturafabrikker, ikke havde reel aktivitet, eller manglede den nødvendige arbejdskraft i forhold til det fakturerede omfang.

LSR anerkendte dog fradrag for udgifter til tre veletablerede og aktive selskaber (virksomhed18, virksomhed15 A/S og virksomhed21 ApS) i 2020, da deres fakturaer indeholdt tilstrækkelig præcisering af ydelse, timeantal og periode.