Nægtelse af tabsfradrag på udenlandske aktier grundet manglende rettidig oplysningspligt, samt fastsættelse af gevinst efter gennemsnitsmetoden.

Sagen omhandler en fuldt skattepligtig person, hvis aktieindkomst for indkomståret 2020 blev forhøjet af Skattestyrelsen med 1.534.791 kr. Forhøjelsen skyldtes, at klageren havde handlet med tyrkiske aktier på et reguleret marked, men havde undladt at selvangive gevinster og tab fra disse handler inden oplysningsfristen. Skattestyrelsen modtog oplysningerne via en international aftale om automatisk udveksling af oplysninger (CRS) og fra klagerens revisor først i september 2022.

Skattestyrelsen opgjorde den samlede gevinst til 1.534.791 kr. og det samlede tab til 1.348.698 kr. Opgørelsen af gevinst skete efter gennemsnitsmetoden, jf. Aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 6. For aktier købt før 2019, hvor dokumentation manglede, fastsatte Skattestyrelsen anskaffelsessummen skønsmæssigt til aktiernes kurs pr. 31. december 2018.

Nægtelse af tabsfradrag og klagerens anbringender

Skattestyrelsen nægtede klageren fradrag for tabet på 1.348.698 kr. med henvisning til Aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, da oplysninger om erhvervelsen af aktierne ikke var modtaget inden oplysningsfristen den 1. juli i året efter købsåret, jf. Skattekontrollovens § 10, stk. 2. Dette medførte, at klageren blev beskattet af den fulde gevinst.

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at:

• Der burde gives adgang til dispensation fra oplysningspligten i ABL § 14, ligesom det er muligt efter fraflytningsreglerne (ABL kap. 8), idet konsekvensen af tabsfradragsnægtelsen var alvorlig.
• Skattestyrelsens ansættelse var skønsmæssig efter Skattekontrollovens § 74, og ansættelsen burde derfor nedsættes til et lavere beløb, f.eks. 300.000 kr. baseret på tidligere års opgørelser, eller til den faktiske nettogevinst på 186.093 kr.

Landsskatterettens bemærkninger

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. LSR fastslog, at:

1. Ingen Dispensation: Ordlyden i Aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, er klar, og hverken lovteksten eller forarbejderne hjemler mulighed for dispensation fra oplysningspligten. Fradragsretten for tab er dermed mistet, idet oplysningsfristen blev overskredet.
2. Skønsmæssig Ansættelse: Selvom Skattestyrelsen i visse tilfælde havde fastsat anskaffelsessummer skønsmæssigt, fandt Landsskatteretten, at skatteansættelsen var foretaget på et mere sikkert grundlag ved at anvende den fremsendte transaktionsoversigt og gennemsnitsmetoden. Dette var i overensstemmelse med , som giver Told- og Skatteforvaltningen mulighed for at fravige andre oplysninger (såsom tidligere års indkomst), hvis ansættelsen kan foretages på et mere sikkert grundlag på baggrund af andre oplysninger.