Dansk skattemæssigt hjemsted for polsk arbejdstager fastslået baseret på flest opholdsdage – fradrag for rejseudgifter nægtet grundet manglende midlertidighed

Sagen omhandler, hvorvidt en polsk statsborger, der har arbejdet i Danmark siden 2021 og haft bolig til rådighed i begge lande i 2023, er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark eller Polen, og dermed om han var berettiget til at anvende grænsegængerreglerne og fradrag for rejseudgifter.

Klageren, der er polsk statsborger, havde siden august 2021 været ansat hos samme danske arbejdsgiver, hvorved han havde en arbejdsgiverbetalt bolig til rådighed i Danmark frem til oktober 2023. Samtidig havde han bibeholdt fast bopæl i Polen sammen med sin ægtefælle og to børn. Klageren søgte om beskatning efter grænsegængerreglerne for at overføre ægtefællens uudnyttede personfradrag og krævede fradrag for rejseudgifter på 14.000 kr. Skattestyrelsen afviste dette, idet de fastslog fuld skattepligt til Danmark, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, og skattemæssigt hjemsted i Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO) med Polen.

Vurdering af Skattemæssigt Hjemsted (Dobbeltdomicil)

Da klageren havde fast bolig til rådighed i både Danmark og Polen i perioden 1. januar 2023 til 20. oktober 2023, forelå der en dobbeltdomicilsituation omfattet af Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Polen Artikel 4, stk. 2.

1. Midtpunkt for Livsinteresser (Litra a): Klagerens stærke økonomiske interesser i Danmark (indtægt på 394.638 kr. og 1.505 arbejdstimer) og stærke personlige interesser i Polen (familie og bopæl) gjorde det umuligt at fastslå centrum for livsinteresser entydigt i én stat.
2. Sædvanligt Ophold (Litra b): Vurderingen overgik herefter til kriteriet om sædvanligt ophold. Landsskatteretten lagde vægt på Skattestyrelsens optælling af opholdsdage i perioden:

Land	Opholdsdage	Kilde	Bemærkning