Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for manglende hensyn til pårørende i sag om trippeldrab

Pressenævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet for overtrædelse af god presseskik, primært i forhold til kravet om at vise hensyn til ofre og pårørende.

Kritik af overskriften og ordvalg

Nævnet finder, at Ekstra Bladet ikke udviste det størst mulige hensyn over for de pårørende ved at benytte overskriften ”’Tre drenge fyldt med huller’”. Selvom udsagnet var et citat fra et vidne, vurderer nævnet, at det var unødvendigt for at formidle artiklens budskab. Da beskrivelsen samtidig blev bestridt af de pårørende som faktuelt forkert, udgjorde den en unødig belastning.

Vurdering af øvrige klagepunkter

I forhold til de øvrige aspekter af sagen kom nævnet frem til følgende:

• Identifikation og privatliv: Da de pårørende var underrettet, og sagen havde stor almen interesse, var det ikke i strid med god presseskik at nævne de afdøde ved navn.
• Teorier om motiv: Det var acceptabelt for mediet at referere til politiets og egne kilders teorier om rockermiljøet, da de afdødes relationer til dette miljø ikke var bestridt.
• Fejl vedrørende løsladelse: Da Ekstra Bladet selv rettede den fejlagtige oplysning om løsladelsestidspunktet i artiklen, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik herfor.

Sagsbehandling og sanktion

Selvom klagen over artiklen fra 2015 isoleret set var indgivet for sent i forhold til 12-ugers fristen i Medieansvarsloven § 34, stk. 2, valgte nævnet at behandle den samlet med den rettidige klage fra 2016 på grund af artiklernes tætte indholdsmæssige sammenhæng.

Som konsekvens af kritikken blev Ekstra Bladet i medfør af Medieansvarsloven § 49 pålagt at offentliggøre Pressenævnets kritik på deres platforme.

• Grænsen for offentlighedens interesse i tragedier, der involverer private borgere.
• Beskyttelse af ofre og pårørende i akutte krisesituationer.
• Lovligheden og etikken i at anvende billedmateriale fra sociale medier uden samtykke, selvom profilen er offentligt tilgængelig.
• Mediernes forpligtelse til at udvise særlig hensyntagen over for børn og deres efterladte.

Parternes argumenter

Klageren gjorde gældende, at Ekstra Bladets dækning var krænkende og skadevoldende for familien, og at identiteten på børnene blev afsløret på et tidspunkt, hvor der stadig var uklarhed om hændelsesforløbet.

Ekstra Bladet forsvarede dækningen med, at branden var en begivenhed af væsentlig samfundsmæssig interesse, og at navnene på ofrene allerede var kendt i lokalområdet og på sociale medier. Avisen mente desuden, at anvendelsen af billeder fra en åben Facebook-profil var journalistisk relevant og ikke krævede samtykke.