Search for a command to run...
Dato
28. maj 2025
Hoved Emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Fuld skattepligt, Bopæl til rådighed, Skattemæssigt hjemsted, Dobbeltbeskatningsoverenskomst (Polen), Midtpunkt for livsinteresser, Virksomhedsoverskud, Skønsmæssig ansættelse, Statsskatteloven
Sagen omhandler, hvorvidt en polsk statsborger, der driver enkeltmandsvirksomhed inden for byggebranchen, var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2020 og 2021, og hvorvidt han skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.
Klageren, der var bosat i Polen sammen med sin hustru, udførte primært håndværksmæssige opgaver i Danmark. Hustruen lejede en helårsbolig i Danmark, hvor hun opholdt sig i forbindelse med sæsonarbejde. Klageren anførte, at han primært overnattede på arbejdspladser eller i bilen i Jylland, og at hustruens bolig ikke var hans faste bopæl.
Skattestyrelsen havde anset klageren for fuldt skattepligtig efter Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.
Landsskatteretten (LSR) lagde vægt på, at klagerens fulde skattepligt til Danmark allerede var indtrådt i 2018 (jf. en tidligere afgørelse). LSR fandt, at klageren i 2020 og 2021 fortsat havde rådighed over en helårsbolig i Danmark i perioder, da hustruen lejede ejendommen kontinuerligt fra 2021 (og i perioder i 2020) og havde sit arbejde her. Klagerens ophold i Danmark (183 dage i 2020 og 131 dage i 2021) og hans tilstedeværelse i boligen, når han arbejdede i nærheden, indikerede, at boligen var til hans rådighed. Det faktum, at han også overnattede andre steder, kunne ikke ændre ved bopælsrådigheden.
Da klageren var skattepligtig i både Danmark og Polen, skulle det skattemæssige hjemsted afgøres efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten, Artikel 4. LSR anvendte kriteriet om midtpunkt for livsinteresser (stærkeste personlige og økonomiske forbindelser). LSR lagde vægt på følgende omstændigheder:
Disse forhold førte til LSR's konklusion om, at klageren havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark.
Klageren havde ikke selvangivet virksomhedens resultat og ej heller fremlagt dokumentation for afholdte udgifter, hvilket er i strid med Skattekontrollovens § 2 og Skattekontrollovens § 6, stk. 1.
Skattestyrelsen foretog en skønsmæssig ansættelse, jf. Skattekontrollovens § 6, stk. 2, hvor det blev skønnet, at 10% af den skattepligtige omsætning (ekskl. moms) dækkede driftsomkostninger.
| Indkomstår | Omsætning (inkl. moms) | Omsætning (ekskl. moms) | Fradrag (10%) | Skattepligtigt resultat |
|---|---|---|---|---|
| 2020 | 483.882 kr. | 387.107 kr. | 38.710 kr. | 348.397 kr. |
| 2021 | 289.916 kr. | 231.933 kr. | 23.193 kr. | 208.740 kr. |
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Retten fandt, at klageren i indkomstårene 2020 og 2021 fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, da han havde rådighed over en helårsbolig her i landet via sin ægtefælle, og havde taget ophold i boligen.
LSR konkluderede endvidere, at klageren efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen, Artikel 4, måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, da han i overvejende grad havde de stærkeste personlige og økonomiske interesser (midtpunkt for sine livsinteresser) i Danmark.
Som følge af den fulde skattepligt og det skattemæssige hjemsted i Danmark, var klagerens virksomhedsoverskud skattepligtigt her, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a. Da der manglede dokumentation, blev den skønsmæssige ansættelse af overskuddet opretholdt.

Kursus afholdes**:**
11. og 18. september i Vejle

Sagen omhandler en polsk statsborgers skattepligt til Danmark og dobbeltbeskatning af hans virksomhedsindkomst for indkomstårene 2008-2010. Klageren, der drev en virksomhed med monterings- og renoveringsarbejder i Danmark, blev af SKAT anset for fuldt skattepligtig til Danmark. Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende overskud optjent i Danmark, men nedsatte forhøjelserne for overskud optjent i Polen og gav nedslag for betalt polsk skat.
Klageren registrerede en udenlandsk virksomhed i Danmark i maj 2007. Han lejede en bebølseslejlighed i Danmark fra marts 2007, hvor hans ægtefælle og to børn var tilmeldt folkeregisteret fra oktober 2007 til maj 2010. Børnene gik i dansk folkeskole, og ægtefællen arbejdede i Danmark. Klageren indgik en ny lejeaftale i Danmark fra oktober 2010 og tilmeldte sig folkeregisteret, før han udrejste til Polen i maj 2011. Begge ægtefæller havde danske bankkonti, som blev lukket i maj 2010.
Virksomheden udførte underentreprise for danske ordregivere, og der var betydelig omsætning i Danmark. Klageren foretog også indberetninger til Registeret over Udenlandske Tjenesteydere (RUT) for udstationerede medarbejdere. Klageren anskaffede en polsk indregistreret bil, som blev beslaglagt af SKAT grundet registreringspligt i Danmark, en afgørelse der blev stadfæstet af Landsskatteretten og Retten i [by5].
Klageren selvangav indkomst i Polen og havde ifølge egne opgørelser omsætning og omkostninger fordelt mellem Danmark og Polen:
| Overskud | I alt | Heraf i DK | Heraf i Polen |
|---|---|---|---|
| Indkomståret 2008 | 105.800 zl. | 101.653 zl. | 4.147 zl. |
| Indkomståret 2009 | 141.836 zl. | 126.115 zl. | 15.721 zl. |
| Indkomståret 2010 | 120.640 zl. | 117.690 zl. | 2.950 zl. |
Skatteankenævnet anså klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, jf. Kildeskatteloven § 7, da han havde bopæl til rådighed i Danmark og opholdet ikke var kortvarigt. På grund af dobbeltdomicil blev det skattemæssige hjemsted afgjort efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark artikel 4, stk. 2, litra a, hvor nævnet fandt, at klageren havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser i Danmark. Dette blev begrundet med, at størstedelen af virksomhedens omsætning var optjent i Danmark, og at hans familie boede og arbejdede/gik i skole i Danmark.
Nævnet anså klagerens samlede indkomst for skattepligtig i Danmark. Overskuddet fra den polske del af virksomheden blev ansat til de af klageren opgjorte beløb, omregnet til danske kroner:
| Indkomståret | Overskud i Polen (zl.) | Valutakurs | Overskud i Polen (kr.) |
|---|---|---|---|
| 2008 | 4.147 | 213,207 | 8.841 |
| 2009 | 15.271 | 172,43 | 27.107 |
| 2010 | 2.950 | 186,468 | 5.500 |
Der blev givet nedslag for den skat, der var betalt i Polen, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark artikel 22, da virksomheden ansås for at have fast driftssted i Polen, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark artikel 7, stk. 2. Nedslaget blev beregnet forholdsmæssigt:
| Indkomståret | Nedslag (kr.) |
|---|---|
| 2008 | 2.195 |
| 2009 | 3.387 |
| 2010 | 1.089 |
For indkomsten i Danmark fastholdt nævnet SKATs skønsmæssige fradrag på 10% for driftsomkostninger, da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation i henhold til Skattekontrolloven § 3 og Skattekontrolloven § 6, samt Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og e.
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr., da klageren var skattemæssigt hjemmehørende i Polen. Det blev anført, at klageren havde fast bopæl i Polen, ejede et hus der, havde familie og venner, var socialt aktiv og deltog i valg i Polen. Et certifikat fra de polske skattemyndigheder dokumenterede hans hjemsted i Polen, og hans danske indkomst fremgik af hans polske årsopgørelser.
Repræsentanten gjorde gældende, at de danske skattemyndigheder havde krænket principperne om materiel sandhed, legalitet og overtalelse ved at handle vilkårligt, ignorere klagerens beviser og fortolke dobbeltbeskatningsoverenskomsten forkert. Det blev fremhævet, at klagerens ophold i Danmark var af midlertidig karakter, og at hans centrum for livsinteresser forblev i Polen, hvilket understøttes af kommentarer til OECDs modelkonvention. Det blev også bestridt, at børnenes skolegang i Danmark var afgørende, da de også gik i polsk skole og opretholdt forbindelser til det polske sundhedssystem.
Klageren anfægtede SKATs skønsmæssige ansættelse af driftsomkostninger og argumenterede for, at hans virksomhed var underlagt polsk lovgivning, ikke dansk bogføringslov. Der blev anmodet om udnævnelse af en ekspert til at vurdere virksomhedens udgifter og opholdsperioder i Danmark, samt om oplysning om forældelsesfrister og gyldigheden af relevante lovbestemmelser.

Sagen omhandlede en polsk statsborger, der drev en enkeltmandsvirksomhed i byggebranchen. Han var momsregistreret i Danm...
Læs mere
Sagen omhandler en polsk statsborger, der drev enkeltmandsvirksomhed i Danmark. Skattemyndighederne anså ham for fuldt s...