Stadfæstelse af fuld skattepligt og skattemæssigt hjemsted i Danmark for polsk håndværker grundet bopæl til rådighed og centrum for livsinteresser her

Sagen omhandler en polsk statsborgers skattepligt til Danmark og dobbeltbeskatning af hans virksomhedsindkomst for indkomstårene 2008-2010. Klageren, der drev en virksomhed med monterings- og renoveringsarbejder i Danmark, blev af SKAT anset for fuldt skattepligtig til Danmark. Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende overskud optjent i Danmark, men nedsatte forhøjelserne for overskud optjent i Polen og gav nedslag for betalt polsk skat.

Faktiske oplysninger

Klageren registrerede en udenlandsk virksomhed i Danmark i maj 2007. Han lejede en bebølseslejlighed i Danmark fra marts 2007, hvor hans ægtefælle og to børn var tilmeldt folkeregisteret fra oktober 2007 til maj 2010. Børnene gik i dansk folkeskole, og ægtefællen arbejdede i Danmark. Klageren indgik en ny lejeaftale i Danmark fra oktober 2010 og tilmeldte sig folkeregisteret, før han udrejste til Polen i maj 2011. Begge ægtefæller havde danske bankkonti, som blev lukket i maj 2010.

Virksomheden udførte underentreprise for danske ordregivere, og der var betydelig omsætning i Danmark. Klageren foretog også indberetninger til Registeret over Udenlandske Tjenesteydere (RUT) for udstationerede medarbejdere. Klageren anskaffede en polsk indregistreret bil, som blev beslaglagt af SKAT grundet registreringspligt i Danmark, en afgørelse der blev stadfæstet af Landsskatteretten og Retten i [by5].

Klageren selvangav indkomst i Polen og havde ifølge egne opgørelser omsætning og omkostninger fordelt mellem Danmark og Polen:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet anså klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, jf. Kildeskatteloven § 7, da han havde bopæl til rådighed i Danmark og opholdet ikke var kortvarigt. På grund af dobbeltdomicil blev det skattemæssige hjemsted afgjort efter Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark artikel 4, stk. 2, litra a, hvor nævnet fandt, at klageren havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser i Danmark. Dette blev begrundet med, at størstedelen af virksomhedens omsætning var optjent i Danmark, og at hans familie boede og arbejdede/gik i skole i Danmark.

Nævnet anså klagerens samlede indkomst for skattepligtig i Danmark. Overskuddet fra den polske del af virksomheden blev ansat til de af klageren opgjorte beløb, omregnet til danske kroner:

Der blev givet nedslag for den skat, der var betalt i Polen, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark artikel 22, da virksomheden ansås for at have fast driftssted i Polen, jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Polen og Danmark artikel 7, stk. 2. Nedslaget blev beregnet forholdsmæssigt:

For indkomsten i Danmark fastholdt nævnet SKATs skønsmæssige fradrag på 10% for driftsomkostninger, da klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation i henhold til Skattekontrolloven § 3 og Skattekontrolloven § 6, samt Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og e.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr., da klageren var skattemæssigt hjemmehørende i Polen. Det blev anført, at klageren havde fast bopæl i Polen, ejede et hus der, havde familie og venner, var socialt aktiv og deltog i valg i Polen. Et certifikat fra de polske skattemyndigheder dokumenterede hans hjemsted i Polen, og hans danske indkomst fremgik af hans polske årsopgørelser.

Repræsentanten gjorde gældende, at de danske skattemyndigheder havde krænket principperne om materiel sandhed, legalitet og overtalelse ved at handle vilkårligt, ignorere klagerens beviser og fortolke dobbeltbeskatningsoverenskomsten forkert. Det blev fremhævet, at klagerens ophold i Danmark var af midlertidig karakter, og at hans centrum for livsinteresser forblev i Polen, hvilket understøttes af kommentarer til OECDs modelkonvention. Det blev også bestridt, at børnenes skolegang i Danmark var afgørende, da de også gik i polsk skole og opretholdt forbindelser til det polske sundhedssystem.

Klageren anfægtede SKATs skønsmæssige ansættelse af driftsomkostninger og argumenterede for, at hans virksomhed var underlagt polsk lovgivning, ikke dansk bogføringslov. Der blev anmodet om udnævnelse af en ekspert til at vurdere virksomhedens udgifter og opholdsperioder i Danmark, samt om oplysning om forældelsesfrister og gyldigheden af relevante lovbestemmelser.