Pressenævnet afviser klage over navngivning af svindeltiltalt erhvervsmand i landsdækkende avis

En tidligere markant erhvervsmand har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt af Jyllands-Posten i oktober 2024. Artiklen omhandlede en tiltale mod erhvervsmanden for skyldnersvig af særlig grov karakter, underslæb og mandatsvig i forbindelse med salg af værdifulde kunstværker fra et holdingselskab forud for dets konkurs. Artiklen beskrev desuden, hvordan straffesagen var blevet forsinket i årevis, da det angiveligt havde været svært for myndighederne at forkynde anklageskriftet for erhvervsmanden, som nu er bosat i udlandet.

Klagerens argumenter og påstande

Klageren gjorde gældende, at Jyllands-Posten havde tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre hans navn og billede. Han anførte følgende hovedpunkter:

• Der var ingen almen interesse i at identificere ham, da sagen ikke havde større samfundsmæssig betydning.
• Han har ikke længere nogen professionel tilknytning til dansk erhvervsliv eller direktionsposter i Danmark.
• Andre medier havde valgt at anonymisere ham i omtalen af samme sag.
• En journalist fra mediet havde overtrådt hans privatliv ved at 'tagge' hans personlige Facebook-profil i et opslag med artiklen.

Mediets modargumenter

Jyllands-Posten afviste, at reglerne for god presseskik var overtrådt. Mediet argumenterede for, at:

• Sagen havde betydelig almen interesse, da klageren tidligere var en meget kendt erhvervsmand i Danmark med adskillige konkurser bag sig.
• Den årelange forsinkelse af retssagen var krænkende for retsbevidstheden og krævede offentlig bevågenhed.
• Navngivningen skete i naturlig forlængelse af mange års tidligere dækning af hans erhvervsaktiviteter.
• Facebook-opslaget var foretaget af journalisten som privatperson og ikke på vegne af mediet.

Pressenævnet traf afgørelse om ikke at udtale kritik af Jyllands-Posten. Nævnet vurderede, at mediet var berettiget til at identificere klageren i den specifikke sag.

Kompetence og rækkevidde

Indledningsvis afviste Pressenævnet at behandle klagen over journalistens private Facebook-opslag. Nævnet henviste til Medieansvarsloven § 34, hvorefter det kun er massemediernes indhold og handlemåde, der kan påklages, og ikke den enkelte journalists private ageren.

Vurdering af navngivningen

I forhold til selve artiklen lagde nævnet vægt på følgende: