Pressenævnet afviser klage over afslag på sletning af artikel om livreddende førstehjælp i en swimmingpool

Sagen omhandler en klage fra en mor over Viborg Stifts Folkeblads afvisning af at slette en digital artikel bragt i marts [Årstal]. Artiklen beskriver en hændelse, hvor hendes niårige søn reddede sin fireårige lillebror fra at drukne i familiens swimmingpool ved at udøve livreddende førstehjælp. Som følge af hændelsen blev den ældste søn nomineret til prisen som Årets Førstehjælper af Røde Kors.

Sagens baggrund og indhold

Artiklen var baseret på en pressemeddelelse fra Røde Kors og indeholdt detaljerede beskrivelser af redningsaktionen, citater fra moren samt private billeder af børnene. Moren havde oprindeligt givet sit samtykke til offentliggørelsen og medvirket i flere medier for at sætte fokus på vigtigheden af førstehjælp.

Parternes argumenter

Klageren ønskede artiklen slettet, da hun vurderede, at de fortsatte konsekvenser af eksponeringen påvirkede familien negativt. Hun anførte, at hun havde trukket sit samtykke tilbage over for Røde Kors, og at hun ikke var blevet oplyst om, at der ikke var en fortrydelsesret over for medierne.

Viborg Stifts Folkeblad afviste anmodningen med henvisning til, at artiklen er en del af den fælles historieskrivning. Mediet argumenterede for, at hændelsen var entydigt positiv og ikke indeholdt oplysninger, der var særligt belastende for de involverede, hvilket er en forudsætning for sletning af korrekt publiceret indhold.

Juridiske spørgsmål

Sagen rejste spørgsmålet om, hvorvidt mediet efter de presseetiske regler var forpligtet til at imødekomme en anmodning om sletning (afpublicering) af en tidligere lovlig artikel, når de omtalte personer efterfølgende oplever omtalen som en belastning.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Viborg Stifts Folkeblad for at afvise sletningen af artiklen. Nævnet vurderede sagen i forhold til punkt D.1 i de presseetiske retningslinjer om hindring af tilgængelighed af tidligere offentliggjorte oplysninger.

Rettens begrundelse

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende:

• Oplysningerne i artiklen kunne ikke anses for at være følsomme eller private i en grad, der gjorde dem særligt belastende for de omtalte personer.
• Artiklen var baseret på oplysninger, som klageren selv havde givet til en pressemeddelelse.
• At samtykket efterfølgende var trukket tilbage over for kilden (Røde Kors), kunne ikke føre til en anden vurdering af mediets pligt til at slette indholdet.

Afgrænsning af kompetence

For så vidt angår klagen over mediets Facebook-side, afviste Pressenævnet at behandle denne del, da siden ikke var anmeldt til nævnet efter , og dermed ikke faldt under nævnets kompetence, jf. .