Nægtelse af fradrag for udgifter til underleverandører: Skærpet bevisbyrde ikke opfyldt grundet mistanke om fiktive fakturaer og manglende kapacitet

Sagen omhandler en virksomheds klage over Skattestyrelsens forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2021 og 2022 med i alt 146.555 kr. Forhøjelsen skyldtes, at Skattestyrelsen nægtede fradrag for udgifter til tre specifikke underleverandører, idet fakturaerne blev anset for at være fiktive.

Skattestyrelsens vurdering og skærpet beviskrav

Skattestyrelsen mente, at der forelå usædvanlige omstændigheder, som skærpede beviskravet for fradragsretten efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. De usædvanlige omstændigheder omfattede:

• Manglende kapacitet: Underleverandørerne ([virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS) havde ingen eller kun få registrerede ansatte i de perioder, hvor ydelserne skulle være leveret.
• Fiktive fakturaer: Skattestyrelsen havde tidligere kontrolleret de tre underleverandører ([virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS) og vurderede, at de udstedte fiktive fakturaer til brug for skatteunddragelse hos modtagerne.
• Manglende dokumentation: Fakturaerne indeholdt ikke tilstrækkelige detaljer om omfang, art, sted, tidspunkt eller hvem der udførte arbejdet, og der manglede støttebilag som samarbejdsaftaler eller timesedler.

Klagerens indsigelser

Virksomheden, der var registreret inden for vejgodstransport, gjorde gældende, at udgifterne var legitime og fradragsberettigede. Klageren anførte, at de fremlagte fakturaer sammenholdt med dokumenterede bankoverførsler normalt var tilstrækkelig dokumentation. Desuden påpegedes det, at et skærpet beviskrav alene baseret på underleverandørernes manglende ansatte var baseret på antagelser, og at virksomheden havde handlet i god tro.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og nægtede virksomheden fradrag for de pågældende udgifter.

Retten fastslog, at bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler den skattepligtige, som skal dokumentere eller sandsynliggøre, at ydelserne ifølge fakturaerne er reelle, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten lagde vægt på de mange usædvanlige omstændigheder:

• Fakturaerne manglede en fyldestgørende beskrivelse af mængden og arten af de leverede ydelser.
• To af de tre underleverandører havde ikke registreret ansatte i de relevante perioder.
• Alle tre underleverandører var under konkurs eller opløst efter konkurs.