Search for a command to run...
Dato
27. september 2025
Hoved Emner
Fradrag og afskrivninger
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Fradrag for driftsudgifter, Fiktive fakturaer, Skærpet bevisbyrde, Underleverandører, Manglende dokumentation, Konkurs, Vejgodstransport
Relaterede love
Sagen omhandler en virksomheds klage over Skattestyrelsens forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2021 og 2022 med i alt 146.555 kr. Forhøjelsen skyldtes, at Skattestyrelsen nægtede fradrag for udgifter til tre specifikke underleverandører, idet fakturaerne blev anset for at være fiktive.
Skattestyrelsen mente, at der forelå usædvanlige omstændigheder, som skærpede beviskravet for fradragsretten efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. De usædvanlige omstændigheder omfattede:
Virksomheden, der var registreret inden for vejgodstransport, gjorde gældende, at udgifterne var legitime og fradragsberettigede. Klageren anførte, at de fremlagte fakturaer sammenholdt med dokumenterede bankoverførsler normalt var tilstrækkelig dokumentation. Desuden påpegedes det, at et skærpet beviskrav alene baseret på underleverandørernes manglende ansatte var baseret på antagelser, og at virksomheden havde handlet i god tro.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og nægtede virksomheden fradrag for de pågældende udgifter.
Retten fastslog, at bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler den skattepligtige, som skal dokumentere eller sandsynliggøre, at ydelserne ifølge fakturaerne er reelle, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Landsskatteretten lagde vægt på de mange usædvanlige omstændigheder:
Landsskatteretten konkluderede, at den fremlagte dokumentation, bestående af de udstedte fakturaer, ikke var tilstrækkelig til at dokumentere, at udgifterne var fradragsberettigede. Det forhold, at fakturaerne var betalt via elektroniske pengeoverførsler, kunne ikke i sig selv dokumentere, at leveringerne havde fundet sted, og det førte derfor ikke til et andet resultat. Landsskatteretten fastholdt dermed forhøjelsen på 146.555 kr.

Kursus afholdes:
22. oktober i Hvidovre
24. oktober i Vejle

Sagen omhandlede et selskabs fradrag for udgifter til en underleverandør i indkomståret 2020. Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for 33.600 kr. til [virksomhed3] ApS, da de anså fakturaen for fiktiv og udgiften ikke-erhvervsmæssig. Skattestyrelsen mente desuden, at udgiften skulle anses for maskeret udlodning til hovedaktionæren i henhold til Ligningsloven § 16a.
| Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| Indkomståret 2020 | |||
| Fradrag for udgifter til underleverandør | 0 kr. | 33.600 kr. | 0 kr. |
[virksomhed1] A/S, et ejendomsselskab ejet af [virksomhed2] A/S, havde i regnskabsåret 2020 fratrukket 33.600 kr. for en faktura fra [virksomhed3] ApS vedrørende montering af ny tagflade. Betalingen var dog sket til en bankkonto ejet af [virksomhed4] ApS, som ikke havde relation til [vir virksomhed3] ApS.
Skattestyrelsen havde kontrolleret [virksomhed3] ApS og fundet en række uregelmæssigheder, der tydede på, at selskabet var fiktivt. Disse omfattede, at [virksomhed3] ApS:
Skattestyrelsen konkluderede, at fakturaen var fiktiv, og at [virksomhed3] ApS udelukkende havde fungeret som en faktura- og betalingsplatform til brug for uretmæssige fradrag. Derfor kunne udgiften ikke anses for en erhvervsmæssig udgift efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
Klageren påstod, at fradraget skulle godkendes, og at der ikke var grundlag for beskatning af maskeret udlodning. Klageren anførte, at:

Sagen omhandler et selskabs ret til fradrag for udgifter til en række underleverandører i indkomstårene 2020, 2021 og 20...
Læs mere
Sagen omhandler et selskabs fradrag for udgifter til underleverandører, et køresystem og en bil for indkomstårene 2021 o...
Forslag til Lov om et midlertidigt solidaritetsbidrag