Search for a command to run...
Dato
27. september 2025
Hoved Emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Aktiesparekonto (ASK), Dobbelt oprettelse, Skattemæssig gyldighed, Først oprettede konto, Aktieavancebeskatning, Inaktiv konto
Relaterede love
Sagen omhandler spørgsmålet om, hvilken af klagerens to oprettede aktiesparekonti (ASK'er) der havde skattemæssig gyldighed. Klageren oprettede den første konto (ASK1) i oktober 2020 i [finans1]. Denne konto blev aldrig brugt eller indsat penge på. I juni 2021 oprettede klageren en anden, aktiv konto (ASK2) i [finans2]. Klageren argumenterede for, at ASK2 burde være den gyldige konto, da ASK1 var en fejl og aldrig havde været aktiv.
Skattestyrelsen fastslog, at ASK1 i [finans1] var den skattemæssigt gyldige konto, idet det udelukkende er oprettelsesdatoen, der er afgørende i henhold til lovgivningen. Som konsekvens blev [finans2] pålagt at ændre deres indberetning, så ASK2 blev behandlet som en almindelig bankkonto og et åbent depot, hvor afkast og gevinster skulle beskattes efter de almindelige regler i Aktieavancebeskatningsloven.
Klageren påstod, at han selv måtte vælge, hvilken konto der skulle gælde, idet loven ikke specificerede, hvordan en fejloprettelse skulle håndteres. Han fastholdt, at:
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.
Retten lagde vægt på ordlyden af Aktiesparekontolovens § 1, stk. 2, som entydigt fastslår:
"Oprettes mere end én aktiesparekonto, har kun den konto, der er oprettet først, skattemæssig gyldighed som en aktiesparekonto."
Da klagerens aktiesparekonto i [finans1] blev oprettet i 2020 og dermed var den første, var det denne konto, der var skattemæssig gyldig. Landsskatteretten understregede, at det faktum, at ASK1 måtte være oprettet ved en fejl og aldrig havde været aktiv, ikke ændrede på retsgrundlagets klare ordlyd.
Konsekvensen var, at ASK2 i [finans2], oprettet i 2021, skulle betragtes som en almindelig indlånskonto og et værdipapirdepot, hvis gevinster skal medregnes i den skattepligtige indkomst jf. bl.a. Aktieavancebeskatningslovens § 12.

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen drejede sig om beskatningen af aktieoptioner, som klageren erhvervede i 2017 og 2018, og som blev afregnet i 2018 i forbindelse med et selskabssalg. Hovedspørgsmålet var, om gevinsten skulle beskattes som personlig indkomst efter Ligningsloven § 28 eller som kapitalindkomst efter Kursgevinstloven § 29.
Klageren erhvervede 3.333 aktieoptioner i 2017 som en del af en geninvestering af salgssummen fra et interessentskab. I 2018 erhvervedes yderligere 890 aktieoptioner under en "Employee Stock Option Agreement". Begge sæt optioner blev differenceafregnet i december 2018 efter opkøbet af selskabet.
Skattestyrelsen anså oprindeligt hele gevinsten på 1.800.033 kr. for personlig indkomst, idet de argumenterede for, at alle optioner var medarbejderaktieoptioner omfattet af Ligningsloven § 28, og at beskatningstidspunktet var udskudt til afståelsestidspunktet.
Klagerens repræsentant bestred dette og anførte, at 2017-optionerne ikke var medarbejderoptioner, da de var erhvervet på markedsvilkår som led i et virksomhedssalg. Desuden hævdede repræsentanten, at der ikke var modtaget en fordel på erhvervelsestidspunktet for nogen af optionerne, og at Skattestyrelsens argumentation indeholdt fejl i fortolkningen af gældende ret og et bindende svar. Repræsentanten mente, at hvis der ikke var en fordel ved erhvervelsen, skulle Ligningsloven § 28 ikke anvendes, og gevinsten skulle beskattes som aktieavance eller efter kursgevinstlovens regler.

Sagen omhandler Skattestyrelsens nægtelse af tabsfradrag på 1.292.045 kr. i indkomståret 2018 for salg af børsnoterede a...
Læs mere
Denne sag omhandler beskatning af gevinster og tab fra salg af udenlandske aktier, der er deponeret på en norsk aktiespa...
Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen og genindførelse af skattefrihed for investering i danske obligationsbaserede investeringsinstitutter