Pressenævnet frifinder Altinget for brug af skjulte optagelser i dækning af NGO's arbejdsmiljø

I juni 2022 bragte netavisen Altinget en artikel, der afslørede interne overvejelser i den sociale organisation [Klager 1] vedrørende direktørens rolle i et problematisk arbejdsmiljø. Artiklen var baseret på en skjult lydoptagelse fra en privat middag i 2020, hvor organisationens daværende bestyrelsesformand, [Klager 2], deltog. På optagelsen kunne man høre formanden diskutere planer om at flytte direktøren til et separat kontor for at isolere hende fra medarbejderne og dermed mindske konflikter.

Sagen opstod i forlængelse af en artikelserie, hvor adskillige tidligere ansatte rettede kritik mod direktøren for mobning og overfusninger. [Klager 1] og [Klager 2] klagede til Pressenævnet over offentliggørelsen af lydoptagelsen med følgende argumenter:

• Mangel på samtykke: Optagelsen blev foretaget skjult under en privat middag uden deltagernes accept.
• Manglende offentlig interesse: Klagerne mente ikke, at de involverede personer var tilstrækkeligt kendte i offentligheden til at retfærdiggøre indgrebet.
• Forældelse: De hævdede, at problemerne fra 2020 var løst, og at optagelserne derfor ikke havde aktuel nyhedsværdi i 2022.
• Alternative kilder: De påstod, at Altinget kunne have skaffet dokumentationen via almindelige interview med de deltagere, der i forvejen fungerede som kilder.

Altinget forsvarede brugen af optagelserne med, at organisationen modtog betydelige offentlige midler, og at ledelsen systematisk benægtede arbejdsmiljøproblemerne over for offentligheden. Mediet anførte, at lydfilen var nødvendig for at dokumentere, at ledelsen reelt var bekendt med de alvorlige problemer, de udadtil afviste.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Altinget for at have bragt de skjulte lydoptagelser. Nævnet vurderede, at offentliggørelsen var berettiget ud fra en samlet afvejning af privatlivets fred over for den samfundsmæssige interesse.

Nævnets begrundelse for afgørelsen

• Samfundsmæssig relevans: Nævnet lagde vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse arbejdsmiljøproblemer i foreninger, der modtager offentlige tilskud.
• Dokumentationsbehov: Da [Klager 1] konsekvent afviste eksistensen af aktuelle problemer, var den skjulte optagelse et nødvendigt journalistisk redskab til at dokumentere ledelsens faktiske kendskab til forholdene.
• Høring af parter: Det blev vægtet positivt, at Altinget forud for offentliggørelsen havde tilbudt [Klager 2] at kommentere oplysningerne, hvilket han dog afslog. Ved at give ham muligheden for at bekræfte oplysningerne frivilligt, forsøgte mediet at undgå nødvendigheden af at bruge den skjulte optagelse.