Altinget får kritik af Pressenævnet for manglende forelæggelse i sag om NGO-arbejdsmiljø

Sagen drejer sig om en klage fra en københavnsk NGO mod netavisen Altinget vedrørende en artikel publiceret i juni 2022. Artiklen omhandlede politiske krav om undersøgelser af organisationens samarbejde med Københavns Kommune som følge af tidligere afsløringer om et belastet arbejdsmiljø og kritisabel ledelse.

Sagens baggrund og faktiske omstændigheder

Altinget havde i en række artikler beskrevet forholdene hos NGO'en, herunder medarbejderflugt, sygemeldinger og en ledelsesstil præget af mobning. Grundlaget for artiklerne var blandt andet et åbent brev fra 22 tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer samt en lækket lydfil fra bestyrelsesmøder. Den påklagede artikel fokuserede specifikt på, at et politisk parti nu krævede svar fra Socialforvaltningen om kommunens engagement med foreningen.

Parternes argumenter og de juridiske spørgsmål

Klageren anførte, at Altinget tegnede et misvisende billede af nutidige arbejdsmiljøproblemer. NGO'en argumenterede for, at de beskrevne forhold var historiske (fra 2019-2020) og for længst var udbedret, hvilket ifølge dem blev understøttet af positive tilsynsrapporter fra Socialtilsynet og Arbejdstilsynet i 2021 og 2022.

De centrale juridiske spørgsmål i sagen var:

• Om mediet havde bragt ukorrekte oplysninger ved at fremstille problemerne som aktuelle.
• Om oplysningerne om de politiske reaktioner var af en sådan karakter, at de krævede forudgående forelæggelse for NGO'en.
• Om chefredaktørens udtalelser på private sociale medier var omfattet af medieansvaret.

Altinget fastholdt, at deres research dokumenterede fortsatte udfordringer efter 2020, og at de blot beskrev en politisk debat på baggrund af et allerede kendt forløb, hvorfor de ikke mente, at en ny forelæggelse var nødvendig.

Pressenævnet udtaler kritik af Altinget for overtrædelse af god presseskik, specifikt vedrørende manglende forelæggelse af skadelige oplysninger.

Nævnets vurdering af kompetence og informationskrav

Nævnet afviste indledningsvist at behandle klagen over chefredaktørens Twitter-profil, da private konti på sociale medier som udgangspunkt ikke er omfattet af Medieansvarsloven § 1 eller Medieansvarsloven § 8.

Vedrørende klagen over ukorrekte oplysninger fandt nævnet ikke grundlag for kritik. Nævnet lagde vægt på:

• Redaktørens ret til at redigere og vælge kilder.