Varemærkekonflikt mellem Aiven og Aeven: Sø- og Handelsretten afviser risiko for forveksling i IT-sektoren

Sagen omhandlede, hvorvidt Aeven A/S' brug af navnet og varemærket AEVEN udgjorde en krænkelse af Aiven Oy's ældre EU-varemærker AIVEN for IT-ydelser og databaseservices i klasse 9, 35 og 42. Konflikten udsprang af den store visuelle lighed mellem de to ordmærker, som begge parter primært mente var fantasimærker.

Parternes Forretningsmodeller og Mærkelighed

Aiven Oy (Sagsøger):

• Finsk virksomhed stiftet i 2016, der udbyder en cloudbaseret softwareplatform (DBaaS – Database-as-a-Service) til udvikling, optimering og drift af databaser og softwareapplikationer.
• Kunder kan typisk oprette sig hurtigt via hjemmesiden (få minutter) til en abonnementsbaseret løsning (et par tusinde kr. månedligt), der kan opsiges med én dags varsel.
• Aiven argumenterede for, at AIVEN havde et højt iboende særpræg, som et rent fantasimærke, og at mærkerne AIVEN og AEVEN var kvasi-identiske i visuel og fonetisk henseende, kun adskilt af vokalen 'I'/'E'.

Aeven A/S (Sagsøgte):

• Dansk virksomhed, der leverer end-to-end IT-infrastrukturdrift og outsourcing af store virksomheders IT-organisation (opstået ved frasalg fra NNIT i 2023).
• Ydelserne omfatter fuld IT-drift, hardwarehåndtering, netværksydelser og strategisk rådgivning, primært baseret i egne topsikrede, fysiske datacentre (90% af forretningen).
• Kundeforhold etableres gennem langvarige (op til 12 måneder eller mere) og komplekse udbudsprocesser (ofte med over 100 møder) med meget store danske virksomheder og offentlige institutioner (f.eks. Forsvaret, Arla, Pensam). Kontrakterne løber typisk 5-7 år til trecifrede millionbeløb.
• Aeven argumenterede for, at mærkerne udtalemæssigt og konceptuelt var forskellige, og at AIVEN havde begrænset særpræg, da 'AI' var suggestivt for Artificial Intelligence.

Krænkelsespåstande og Modpåstand

Aiven nedlagde påstand om forbud mod brugen af AEVEN som navn, varemærke og domænenavn i EU, samt påstand om erstatning/vederlag. Aeven påstod frifindelse og nedlagde selvstændig modpåstand om delvis ophævelse af Aiven Oy's EU-varemærkeregistreringer i klasse 35 og 42 på grund af manglende reel brug, jf. [varemærkeforordningens artikel 58, stk. 1, litra a].

Rettens Vurdering af Forvekslingsrisiko

Retten fastslog, at mærkerne lignede hinanden, men at forskellen i ydelser, kundekreds og salgsproces var afgørende for helhedsvurderingen af forvekslingsrisiko, jf. varemærkeforordningens artikel 9, stk. 2, litra b: