Uenighed om méngrad efter korsbånds- og meniskskade – Selskab fastholder 10% mén

En forsikringstager er uenig med sit forsikringsselskab om fastsættelsen af den varige méngrad efter en knæskade. Selskabet har vurderet ménet til 10 %, mens klageren mener, at skadens omfang og de deraf følgende gener berettiger til en méngrad på mindst 15 %.

Sagens Forløb

Klageren pådrog sig den 20. august 2022 et vrid i højre knæ under en sportskamp, hvilket resulterede i en overrivning af det forreste korsbånd samt en meniskskade. Efter et indledende genoptræningsforløb uden tilstrækkelig effekt gennemgik hun den 11. maj 2023 en operation med rekonstruktion af korsbåndet.

Trods operationen lider klageren fortsat af betydelige gener, herunder konstante smerter, instabilitetsfornemmelse, hævelse, nedsat bevægelighed og kraft samt føleforstyrrelser. Hun er afhængig af krykker og kan kun gå korte distancer (under 100 meter).

Parternes Argumenter

Klagerens påstand Klageren argumenterer for, at en méngrad på 10 % er for lavt sat. Hun henviser til, at hun har udtalt funktionsnedsættelse og mener, at både korsbåndsskaden og meniskskaden skal vurderes. Hun anfører, at hendes samlede mén bør fastsættes til mindst 15 % for at afspejle de reelle daglige udfordringer, skaden medfører.

Selskabets afgørelse Forsikringsselskabet har i samarbejde med deres lægekonsulent fastsat méngraden til 10 %. Vurderingen er baseret på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel og er sammensat således:

ABCforsikring vurderede i samråd med deres interne lægekonsulent (overlæge v/ortopædkirurgisk afdeling) Klagers varige gener til 10% med henvisning til punkt. D.2.7.11 i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel, som berettiger til en méngrad på 8%. ABCforsikring vurderede, at for Klagers mange smerter og sensibilitetsforandringer skulle være et tillæg på de 2%.

Selskabet anfører, at der er tale om multiple skader med overlappende symptomer, hvorfor det samlede mén vurderes skønsmæssigt og ikke som en simpel sammenlægning af procenter. De mener desuden, at generne fra den mindre meniskskade er indeholdt i den samlede vurdering, og at klagerens eksisterende rygproblemer kan have indflydelse på det samlede smertebillede.

Klageren får ikke medhold.

Efter en samlet gennemgang af sagen finder nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om at fastsætte klagerens varige mén til 10 %.

Nævnet har lagt vægt på oplysningerne i den ortopædkirurgiske speciallægeerklæring af 30. september 2024, som beskriver nedsat bevægelighed og nedsat kraft. Samtidig fremgår det af funktionsattesten af 31. oktober 2023, at klageren har let skuffeløshed, men ikke sideløshed eller muskelsvind.