Tvisten om dækning for sprængt akillessene: En sag om definitionen af ulykkestilfælde og årsagssammenhæng under en fodboldkamp

Parternes hovedargumenter

Klageren argumenterer for, at skadesmekanismen skal ses i sin helhed som en del af en fodboldkamp, der indebærer pludselige bevægelser, og ikke isoleres til et "stille løb". Han henviser til retspraksis ("Løberdommen"), hvor løbeaktivitet sidestilles med sportsaktivitet, og mener, at den første vurdering fra AES er den korrekte.

Selskabet fastholder, at bevisbyrden for årsagssammenhæng ligger hos klageren. De lægger vægt på klagerens oprindelige forklaring og den anden vurdering fra AES, som konkluderer, at et simpelt løb ikke er medicinsk egnet til at forårsage en akillesseneruptur. Den senere, mere dramatiske forklaring anser de for at være en efterrationalisering.

Ankenævnet kan ikke afgøre sagen.

Nævnets flertals begrundelse

Et flertal i nævnet finder, at sagen er af en sådan karakter, at den må afgøres ved domstolene. Begrundelsen er, at en afgørelse kræver en bevisførelse, som nævnet ikke har mulighed for at gennemføre. Dette inkluderer muligheden for at indhente en udtalelse fra Retslægerådet samt at afhøre parter og vidner for at belyse de præcise omstændigheder ved skadens opståen, herunder om klageren var ved at foretage et retningsskifte.

Flertallet anerkender, at hændelsen i sig selv – et fald under løb hvor akillessenen springer – ifølge Højesterets praksis ("Løbesagen") udgør en ulykke. Det afgørende spørgsmål er imidlertid beviset for årsagssammenhæng.

Flertallet peger på de to modstridende vurderinger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Den første vurdering anerkender årsagssammenhæng i konteksten af fodboldspil, mens den anden afviser det baseret på en beskrivelse af "stille og roligt løb". Denne uoverensstemmelse skaber en bevismæssig usikkerhed, som en domstol med adgang til yderligere ekspertise er bedre egnet til at afklare. Flertallet afviser derfor at træffe afgørelse i henhold til nævnets vedtægter.

Nævnets mindretals begrundelse

Mindretallet finder ikke et tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte den seneste vurdering fra AES af 6. december 2024. De lægger vægt på, at klagerens uddybende og mere dramatiske beskrivelse af hændelsen først fremkom efter selskabets afslag og ikke kan forenes med den oprindelige forklaring. Mindretallet konkluderer, at klageren ikke har bevist, at han som følge af ulykken har et varigt mén på 5 %.

Efter stemmeflertallet bestemmes det, at nævnet ikke kan afgøre sagen, og klagegebyret tilbagebetales.

Lignende afgørelser

Ankenævnet for Forsikring

Tryg Forsikring A/S: Afvisning af dækning for akillesseneskade under fodboldkamp

Klageren har en ulykkesforsikring i Tryg Forsikring A/S og klager over, at selskabet har afvist dækning for en skade den 22. marts...

11. oktober 2017Læs mere

Ankenævnet for Forsikring

Afgørelse om afvist ulykkesforsikring efter akillessenesprængning under fodboldkamp

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og If Skadeforsikring vedrørende dækning under en ulykkesforsikring efter ...

15. april 2020Læs mere

Ankenævnet for Forsikring

Afgørelse om afvist erstatning for akillesseneskade opstået under tennisspil

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og LB Forsikring A/S vedrørende dækning under en ulykkesforsikring for en akil...

3. juni 2019Læs mere