Tvist om forældelse af krav vedrørende fejlfundering og sætningsskader under ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning fra sin ejerskifteforsikring for skader relateret til, at ejendommen synker. Forsikringsselskabet har afvist dækning, primært med henvisning til at kravet er forældet.

Sagens baggrund og skadesforløb

Klager overtog en ejendom fra 1961 den 15. juli 2019. Kort efter overtagelsen konstaterede klager revner i murværket. I tilstandsrapporten var der anført sætningsrevner, som ifølge en allonge var blevet udbedret af sælger inden overtagelsen.

• April 2020: Klager anmelder første gang revner og en forskydning i murværket til selskabet. Selskabet afviser dækning.
• Marts 2023: Klager anmelder igen, da skaderne har udviklet sig, og ejendommen fortsat synker. Selskabet afviser på ny.
• August 2023: Klager får udarbejdet en geoteknisk rapport, som konkluderer, at huset er delvist fejlfunderet på sætningsgivende aflejringer, og at fundamentet ikke er ført til frostfri dybde. Klager anmelder herefter denne underliggende årsag til selskabet.

Parternes argumenter

Klager fastholder, at den egentlige skade er den skjulte fejlfundering, som først blev opdaget med den geotekniske rapport i august 2023. De tidligere anmeldte revner var blot symptomer. Derfor mener klager, at forældelsesfristen først skal regnes fra denne dato. Klager kræver dækning til en omfattende udbedring, herunder efterfundering og pælefundering, samt dækning af udgifter til sagkyndig bistand.

Selskabet afviser kravet med hovedargumentet, at det er forældet. De anfører, at klager allerede ved anmeldelsen den 17. april 2020 var bekendt med, at ejendommen satte sig, idet klager selv beskrev det som "væg som synger ned". Dermed startede den 3-årige forældelsesfrist på denne dato. Selskabet anfører desuden subsidiært, at forholdene var beskrevet i tilstandsrapporten, og at der ikke er tale om en dækningsberettiget skade.

Selskabet anfører i et afslag:

'Det er ikke min opfattelse, at de bevægelser vores kunder oplever, går ud over, hvad man med rimelighed kan forvente, når man forud for købet har modtaget oplysninger om større sætningsrevner, som ikke skønnes i ro. Det er desuden ikke min opfattelse, at det iht. praksis fra Ankenævnet for Forsikring, kan betragtes som en skade, at der kan forekomme restsætninger i størrelsesordenen 20 mm fordelt over en periode på 50 år.'

Klageren får ikke medhold.