Tvist om erstatning for skulptur efter klager bortskaffede den før besigtigelse

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og dennes indboforsikringsselskab vedrørende erstatning for en beskadiget granitskulptur. Kernen i uenigheden er erstatningens størrelse, efter forsikringstageren bortskaffede skulpturen, før selskabet fik mulighed for at inspicere den med henblik på reparation.

Sagens forløb

Skaden på skulpturen skete den 1. juli 2024 og blev anmeldt den 12. juli 2024. Selskabet anmodede om fotodokumentation, hvilket efter en længere proces blev fremsendt den 22. november 2024. Selskabets reparatør vurderede ud fra billederne, at reparation muligvis var en mulighed, men at en fysisk undersøgelse var nødvendig.

I januar 2025, før en inspektion kunne finde sted, meddelte klageren, at skulpturen var blevet bortskaffet. Dette førte til, at selskabet i første omgang afviste dækning, men senere tilbød en skønsmæssig kontanterstatning på 10.000 kr.

Parternes argumenter

Klagerens påstande:

• Kræver fuld erstatning i form af en ny, tilsvarende skulptur, med en anslået genanskaffelsespris på 3.860 USD plus fragt, told og moms.
• Anfører, at selskabet aldrig eksplicit bad dem om at opbevare den beskadigede skulptur.
• Henviser til udtalelser fra en leverandør og et galleri, som begge vurderede, at skulpturen ikke kunne repareres tilfredsstillende eller uden betydeligt værditab.

Selskabets påstande:

• Fastholder, at den tilbudte erstatning på 10.000 kr. er korrekt.
• Argumenterer for, at klageren ved at bortskaffe skulpturen har forhindret selskabet i at udøve sin ret til at vurdere og eventuelt forsøge reparation, hvilket er en mulighed ifølge forsikringsbetingelserne.
• Henviser til forsikringsbetingelsernes krav om, at den beskadigede genstand skal kunne fremvises:

'Det er en betingelse for dækning af ovenstående skader, at det beskadiget kan fremvises undtagen ved havari med lystfartøj.'

• Mener, at klageren har bragt sig selv i en vanskelig bevismæssig situation, og at selskabet derfor er berettiget til at fastsætte erstatningen efter et skøn, da hverken værdi eller reparationsmulighed kunne fastslås med sikkerhed.

Ankenævnet giver ikke klagerne medhold.

Nævnet fastslår, at der ikke er grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Begrundelsen bygger på, at klagerne ikke har kunnet opfylde centrale krav i forsikringsbetingelserne.