Tvist om ejerskifteforsikring: Dækning af rustskader i facade afvist grundet almindelig byggeskik og anmærkninger i tilstandsrapport

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og forsikringsselskabet Domus Forsikring A/S vedrørende en 5-årig basis ejerskifteforsikring. Klageren kræver dækning for skader på ydermuren af en ejendom opført i 1985, som blev overtaget den 1. april 2021.

Sagens kerne

Mere end tre år efter overtagelsen anmeldte klageren skader på facaden, der viste sig som udbulinger, hule lyde og revner. En teknisk undersøgelse, iværksat af klageren, konkluderede, at skaderne skyldtes korrosion af det ikke-galvaniserede armeringsjern i facadeelementerne, som består af teglskaller på letklinkerbeton. Denne konstruktion var almindelig byggeskik på opførelsestidspunktet i 1983/1985.

Parternes argumenter

Klagerens påstand: Klageren og dennes konsulent argumenterer for, at skaden er dækningsberettiget, da den nedsætter bygningens værdi og brugbarhed markant. Klageren var ikke bekendt med den specifikke facadekonstruktion, da tilstandsrapporten og BBR-registret angav ydervæggens materiale som "mursten", hvilket klageren opfattede som traditionelt murværk. Det fremhæves, at selvom byggemetoden var normal for sin tid, skal forsikringen dække skader, medmindre risikoen var klart beskrevet i tilstandsrapporten, hvilket klageren ikke mener var tilfældet.

Selskabets påstand: Domus Forsikring afviser dækning med henvisning til, at skaden ikke er uventet for en bygning af den alder og konstruktion. Selskabet fremfører, at den manglende galvanisering af armeringsjernet var i overensstemmelse med gængs byggeskik på opførelsestidspunktet. Selskabet citerer taksators vurdering:

'Forhold er normalt på et hus med letklinkebeton at dette vil komme over tid, ejendom er nu 41 år gammel.'

Desuden påpeger selskabet, at tilstandsrapporten indeholdt anmærkninger om "porøse og udfaldne fuger" og "revnedannelse", hvilket udgjorde en risiko for fugtindtrængning, der kunne fremskynde rustprocessen. Selskabet mener derfor, at forholdet ikke går ud over, hvad klageren måtte forvente, og at der ikke foreligger et dækningsberettiget forhold.

Klageren får ikke medhold.

Nævnet fastslår, at bevisbyrden for, at der på overtagelsestidspunktet forelå en dækningsberettiget skade eller en nærliggende risiko herfor, påhviler klageren. Efter en samlet gennemgang af sagen finder nævnet ikke, at klageren har løftet denne bevisbyrde.

Nævnet lægger vægt på flere forhold i sin begrundelse:

1. Rapporten indeholdt anmærkninger om "revnedannelse i murværk" (mindre alvorlig skade) og "områder med porøse og udfaldne fuger" (alvorlig skade). Disse anmærkninger pegede på en risiko for fugtindtrængning og deraf følgende skader på længere sigt.