Tvist om dækning for fugt og skimmel i loftsrum: Manglende ventilation eller utæt skorsten?

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og dennes ejerskifteforsikringsselskab vedrørende dækning af udgifter til etablering af ventilation og fjernelse af skimmel i et loftsrum. Kernen i sagen er uenigheden om årsagen til den forhøjede fugt: manglende ventilation som anført af klager, eller en utæt og misligholdt skorsten som anført af selskabet.

Sagens baggrund

Klager overtog en bungalow fra 1936 i maj 2021. I forbindelse med et planlagt salg i oktober 2024 blev der udarbejdet en ny tilstandsrapport, som konstaterede forhøjet fugt og skimmelvækst i loftsrummet. Klager anmeldte skaden til sit ejerskifteforsikringsselskab, Dansk Boligforsikring, og krævede dækning for udbedringsomkostningerne på 36.788,75 kr.

Parternes argumenter

Klager fastholder, at problemet skyldes manglende ventilation, hvilket fire uafhængige fagfolk har bekræftet. De argumenterer for, at den manglende ventilation burde have været nævnt i den oprindelige tilstandsrapport fra 2020. Klager påpeger, at efter installation af ventilation forsvandt fugtproblemerne, hvilket beviser årsagssammenhængen. De afviser selskabets teori om en utæt skorsten, da flere fagfolk har vurderet denne til at være i fin stand.

Dansk Boligforsikring afviser dækning med den begrundelse, at deres konsulent vurderede, at fugten stammede fra vandindtrængning via en misligholdt skorsten. Selskabet henviser til, at tilstandsrapporten fra 2020 indeholdt en anmærkning (K1) om misfarvninger og fugttegninger ved skorstenen. Endvidere anfører selskabet, at det for en bygning fra 1936 ikke er en fejl, at der mangler ventilation i tagkippen, da det ikke var tidstypisk for byggeperioden. Derfor mener selskabet ikke, at der er tale om en dækningsberettiget skade.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet finder, at det påhviler klageren at bevise, at der på overtagelsestidspunktet forelå et forhold ved tagets konstruktion, som udgjorde en skade eller en nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelserne.

Nævnet lægger vægt på følgende punkter i sin begrundelse:

• Bygningens alder: Huset er opført i 1936, og klageren har ikke bevist, at tagkonstruktionen adskiller sig nævneværdigt fra, hvad der kan forventes af en tilsvarende ejendom af samme alder. Forholdet er derfor ikke omfattet af forsikringens skadebegreb.
• Skimmelsvampens placering og omfang: Den konstaterede skimmelvækst var i tagrummet og ikke i beboelsesrum. Nævnet finder det ikke bevist, at skimmelsvampen på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, der i sig selv udgjorde en dækningsberettiget skade.