Tvist om dækning af forsvundet Rolex-ur efter færdselsuheld og påstået fejl ved policeindtegning

Sagen omhandler en forsikringstagers krav om erstatning for et Rolex-ur, som han hævder forsvandt i forbindelse med en motorcykelulykke. Forsikringsselskabet afviser dækning, hvilket har ført til en tvist om både de faktiske omstændigheder ved uheldet og gyldigheden af den indgåede forsikringsaftale.

Sagens baggrund

Klageren tegnede en indboforsikring hos selskabet med virkning fra 1. august 2023. Blot 18 dage senere, den 18. august 2023, var han involveret i et færdselsuheld på sin motorcykel, hvor han blev kastet af køretøjet. I forbindelse med uheldet forsvandt hans Rolex-ur. Klageren anmeldte efterfølgende skaden på sit tøj, hjelm og ur til selskabet.

Parternes hovedargumenter

Klagerens påstande:

• Uret forsvandt som en direkte konsekvens af det voldsomme styrt.
• Han havde ved tegning af forsikringen specifikt anmodet om dækning for værdifulde genstande, herunder tab og tyveri af sit ur, hvilket han mente var aftalt med selskabets konsulent.
• Han har fremlagt en e-mail fra konsulenten dateret 1. juli 2024, hvori denne angiveligt indrømmer at have begået en fejl ved oprettelsen af policen.
• Han læste ikke policen grundigt igennem, da han stolede på det personlige møde og den rådgivning, han modtog.

Selskabets påstande:

• Forsikringen dækker ikke glemte, tabte eller forlagte ting. Selskabet anfører:

Det er en betingelse for dækning af ovenstående skader, at det beskadiget kan fremvises undtagen ved havari med lystfartøj.

• Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at uret rent faktisk forsvandt under færdselsuheldet. Selskabet peger på, at skaderne på tøj og person var minimale, hvilket gør det usandsynligt, at et ur med en sikker lås kunne falde af ubemærket.
• Selskabet stiller sig tvivlende over for ægtheden af den fremlagte e-mail fra konsulenten, da navnet ikke stemmer overens med den medarbejder, der oprindeligt tegnede forsikringen, og e-mailens signatur afviger fra selskabets standard.
• Selvom klageren havde haft en 'Særlig dækning', som dækker bortkomst, ville det stadig være en betingelse, at han kunne sandsynliggøre, hvornår uret forsvandt, hvilket selskabet ikke mener er tilfældet.

Klageren får ikke medhold.

Nævnet finder efter en samlet gennemgang af sagen, at klageren ikke har bevist, at uret er bortkommet eller stjålet i forbindelse med færdselsulykken. Det er klageren, der har bevisbyrden for rigtigheden og størrelsen af sit krav.