Forsikringsselskab afviser dækning for stjålet motorcykel på grund af tvivl om tyveriets realitet

Sagen omhandler en forsikringstagers krav om erstatning for en stjålet motorcykel, som forsikringsselskabet, First A/S, har afvist at dække. Tvisten bunder i selskabets tvivl om, hvorvidt et dækningsberettiget tyveri reelt har fundet sted.

Sagens forløb

Forsikringstageren anmeldte sin motorcykel, kaskoforsikret for 150.000 kr., stjålet fra sin indkørsel i perioden mellem 14. august 2024 kl. 21:00 og 15. august 2024 kl. 10:15. Motorcyklen var ifølge klageren aflåst ved styretøjet og sikret med en skivealarm. Tyveriet blev anmeldt til både politiet og forsikringsselskabet den 15. august 2024.

Parternes argumenter

Klagerens påstand: Klageren kræver fuld erstatning på 150.000 kr. og fastholder, at motorcyklen er blevet stjålet. Han argumenterer for, at professionelle tyve kan fjerne en motorcykel på ca. 300 kg uden at vække opsigt eller efterlade sig spor. At politiet hurtigt afsluttede efterforskningen, kan ikke bruges som argument for at afvise dækning. Klageren anfører desuden, at han var på vej til et behandlingsforløb i udlandet for en rygskade, hvilket forklarer, hvorfor han ikke umiddelbart talte med naboer om hændelsen.

Selskabets påstand: First A/S afviser dækning med den begrundelse, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der er sket en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Selskabet har iværksat en ekstern undersøgelse og baserer sin afvisning på følgende punkter:

• Mangel på fysiske beviser: Der blev ikke fundet slæbespor, rester af en brudt lås eller andre tegn på tyveri.
• Ingen vidner: Ingen af de adspurgte naboer, hvoraf flere angiveligt sover let, hørte støj i forbindelse med tyveriet, hvilket selskabet finder usandsynligt ved flytning af en tung motorcykel.
• Klagerens adfærd: Klageren har ikke efterlyst motorcyklen på sociale medier, hvilket er almindeligt i motorcykelkredse. Han har heller ikke talt med naboer om hændelsen.
• Manglende samarbejde: Klageren afviste at udlevere opkaldslister og mastepositioner til selskabets efterforsker, hvilket selskabet anser som usædvanligt.

Selskabet henviser til en dom fra Østre Landsret i en lignende sag, hvor bevisbyrden påhvilede forsikringstageren.

Ankenævnet kan ikke afgøre sagen.

Nævnet finder, at der er en så betydelig usikkerhed om de faktiske omstændigheder, at en afgørelse kræver en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som kun kan finde sted ved domstolene. I henhold til nævnets vedtægter § 4, stk. 3, nr. 3, må sagen derfor afvises.