Betalinger til fiktive leverandører anset som maskeret udbytte til hovedaktionær

Klagerens Argumenter

Klageren og dennes repræsentant bestred, at fakturaerne var fiktive. De argumenterede for, at selskabet reelt havde købt, modtaget og i vidt omfang videresolgt de pågældende varer, primært jernskrot, maskiner og containere. Til støtte herfor fremlagde de en række sammenstillinger, der skulle dokumentere sammenhængen mellem indkøb fra de fire underleverandører og videresalg til selskabets faste samarbejdspartnere.

Klageren anerkendte ikke at have kendskab til underleverandørernes eventuelle kriminelle aktiviteter og fastholdt, at de konkrete handler var reelle forretningsmæssige transaktioner. Det blev fremhævet, at selvom en leverandør måtte være involveret i svig, udelukker det ikke, at de kan have reelle handler med andre kunder. Endvidere blev det påpeget, at betalingerne var sket via bankoverførsler, og at det var umuligt at føre bevis for, at pengene skulle være returneret til klageren.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Retten lagde til grund, at udgifterne til de fire underleverandører ikke var fradragsberettigede for selskabet. Dette var baseret på Landsskatterettens samtidige afgørelser i selskabets egne sager, hvor fradrag for skat og moms blev nægtet. Begrundelsen var, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om reelle driftsudgifter, grundet de usædvanlige omstændigheder hos underleverandørerne og mangler ved fakturaerne.

I henhold til fast retspraksis, herunder SKM2017.294.ØLR, er udgangspunktet, at ikke-fradragsberettigede udgifter i et selskab skal anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, medmindre denne kan godtgøre, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse.

Landsskatteretten fandt, at klageren, som eneanpartshaver, vidste eller burde have vidst, at fakturaerne ikke var reelle, da underleverandørerne ikke kunne levere de fakturerede varer. Under disse omstændigheder påhvilede det klageren at godtgøre, at de afholdte udgifter angik selskabet. Denne bevisbyrde blev ikke anset for løftet, og den fremlagte dokumentation for videresalg kunne ikke føre til et andet resultat.

Beløbene blev derfor anset for at have passeret klagerens økonomi og skulle beskattes som maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A.

Lignende afgørelser

Landsskatteretten

Betaling for fiktiv faktura anset for maskeret udbytte til hovedanpartshaver

Sagen omhandler en hovedanpartshaver, der blev beskattet af 50.000 kr. som maskeret udbytte. Beskatningen skete, fordi hans selska...

18. december 2024Læs mere

Landsskatteretten

Maskeret udlodning: Nægtet fradrag for udgifter til underleverandører

Sagen omhandler en klagers forhøjelse af aktieindkomst med 209.056 kr. for indkomståret 2019, som følge af Skattestyrelsens vurder...

22. april 2024Læs mere

Landsskatteretten

Maskeret udlodning: Nægtet fradrag for fiktive fakturaer

Sagen omhandlede, hvorvidt en aktionær skulle beskattes af maskeret udlodning i indkomstårene 2013 og 2014. SKAT havde forhøjet kl...

9. februar 2021Læs mere