A.P. Møller-Mærsk idømt bøde på 10 mio. kr. for overtrædelse af fusionskontrolregler

Parternes påstande om tilregnelse

Mærsk havde foretaget en screening, men overså den danske anmeldelsespligt. Mærsk argumenterede for, at dette alene var simpel uagtsomhed, idet:

• Tærskelværdierne i § 12, stk. 1, nr. 2, er en anomali i EU, da de ikke kræver reel lokal tilstedeværelse for den erhvervede virksomhed (Pilot havde minimal dansk omsætning).
• Det var første gang, A.P. Møller-koncernens danske omsætning overskred den relevante tærskel i det afgørende regnskabsår 2020.

KFST fastholdt, at der var tale om grov uagtsomhed og henviste til Mærsks status som stor, international virksomhed med betydelige juridiske ressourcer og erfaring med fusionsanmeldelser. KFST argumenterede med henvisning til EU-praksis, at en stor virksomhed skal udvise en højere grad af agtpågivenhed.

Bødeudmåling og kumulation

KFST kategoriserede overtrædelserne som "alvorlige" (grundbeløb 4-20 mio. kr. pr. overtrædelse) og påstod et samlet grundbeløb på 20 mio. kr. ved modereret kumulation. KFST påstod et tillæg på 100% (20 mio. kr.) på grund af A.P. Møller-koncernens globale omsætning (ca. 425 mia. kr.), idet bøden skulle virke afskrækkende og udgøre en væsentlig omkostning for en så stor koncern. Det konkurrenceretligt uproblematiske resultat af fusionen burde alene indgå i fastsættelsen af grundbeløbet, ikke som en særskilt formildende omstændighed.

Mærsk argumenterede mod dette, idet de mente, at den uproblematiske natur og den hurtige selvanmeldelse (kun 1,5 måned efter implementering) burde føre til en kategorisering som "mindre alvorlig". Mærsk bestred det høje omsætningstillæg og henviste til danske sammenligningssager (f.eks. Circle K, 6 mio. kr.).

Retten fastslog, at overtrædelserne:

Retten udtalte, at A.P. Møller-Mærsk havde "tilsidesat den agtpågivenhed, som kunne kræves af A.P. Møller-Mærsk under de givne omstændigheder, og har udvist en kvalificeret grad af uagtsomhed, som kan karakteriseres som grov uagtsomhed."

Retten fandt, at overtrædelserne efter deres art er alvorlige overtrædelser og afviste Mærsks argument om at kategorisere dem som mindre alvorlige, blot fordi transaktionen viste sig at være uproblematisk.

Sø- og Handelsretten fandt, at A.P. Møller-Mærsk A/S havde handlet groft uagtsomt ved at overtræde anmeldelsespligten (Konkurrenceloven § 12b, stk. 1) og præimplementeringsforbuddet (Konkurrenceloven § 12c, stk. 5), hvorfor betingelserne for at pålægge en civil bøde i henhold til Konkurrenceloven § 23, stk. 2 var opfyldt.

Om bødeudmålingen: Retten fastslog, at overtrædelserne efter deres art er alvorlige (grundbeløb 4-20 mio. kr. for hver), uanset fusionens uproblematiske karakter. Retten lagde dog vægt på, at fusionens konkurrenceretligt uproblematiske karakter kunne indgå ved fastsættelsen af grundbeløbene i det angivne interval.

• Kumulation: Retten anvendte princippet om modereret kumulation for de to overtrædelser, da de udsprang af den samme interne fejl og havde tidsmæssig sammenhæng.
• Omsætning: Retten tog hensyn til A.P. Møller-koncernens globale omsætning (ca. 425 mia. kr.), idet bøder skal være effektive og afskrækkende.
• Formildende Omstændigheder: Retten anerkendte formildende omstændigheder, herunder:
  • Mærsk selv henvendte sig til KFST umiddelbart efter opdagelsen.
  • Fuldt og loyalt samarbejde under sagsforløbet.
  • Eksistensen af et complianceprogram (på trods af svigt i screeningen).

Afgørelse: Retten fastsatte den samlede civile bøde til 10 mio. kr., hvilket var en reduktion i forhold til KFST's påstand, men betydeligt højere end Mærsks subsidiære påstand.

Sagsomkostninger: Mærsk blev pålagt at betale sagsomkostninger til KFST på 254.500 kr.