Search for a command to run...
Dato
27. juni 2025
Hoved Emner
Øl, vin og spiritus
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Ølafgift, Eget brug, Grænsehandel, Bevisbyrde, Forudbestilling, Fordelskort, Ekstraordinær genoptagelse
Sagen omhandler en klage over Skattestyrelsens opkrævning af 144.535 kr. i ølafgift for øl indkøbt i Tyskland over en femårig periode. Alle køb var registreret på klagerens fordelskort hos en grænsehandelsbutik. Klageren, en pensionist, forklarede, at han ofte kørte til Tyskland med 4-5 venner, og at han bestilte varer for hele selskabet for nemheds skyld. Han mente derfor ikke, at han alene var ansvarlig for afgiften af den samlede mængde.
Kernen i sagen var, om registreringerne på klagerens personlige fordelskort var tilstrækkeligt bevis for, at han havde indkøbt og indført alle varerne. Skattestyrelsen mente, at de store mængder og de kontinuerlige indkøb skabte en formodning for, at varerne ikke var til eget brug, og at bevisbyrden lå hos klageren. Klageren fremlagde 16 tro og love-erklæringer fra venner, der bekræftede at have deltaget i turene og købt øl til eget forbrug.
En afgørende detalje i sagen var, at en del af indkøbene var sket via forudbestillinger på butikkens webshop, hvor klagerens navn og e-mail var registreret. Dette skabte en stærkere tilknytning mellem klageren og disse specifikke køb.
Landsskatteretten lagde særlig vægt på de køb, hvor der forelå en forudbestilling knyttet direkte til klageren. Omfanget af disse køb var betydeligt:
| Periode | Antal ture (forudbestilt) | Samlet mængde øl (liter) | Gennemsnit pr. tur (liter) |
|---|---|---|---|
| 30. jan. 2018 - 3. mar. 2020 | 44 | 26.500 | 602 |
| 30. jan. 2018 - 18. maj 2018 | 7 | 4.625 | 660 |
Disse mængder overstiger markant den vejledende grænse på 110 liter øl, som en privatperson ifølge Rådets direktiv 2008/118/EF kan indføre afgiftsfrit til eget brug. Ifølge Øl- og vinafgiftsloven § 11, stk. 2, er varer til eget brug fritaget for afgift, men ved indkøb, der overstiger, hvad der anses for eget brug, forfalder afgiften, jf. Øl- og vinafgiftsloven § 6a, stk. 1.
Skattestyrelsen havde foretaget en ekstraordinær genoptagelse for en del af perioden, da den lå uden for den normale treårige frist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Dette krævede, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.
Landsskatteretten traf en delt afgørelse, der skelnede skarpt mellem de varer, der var forudbestilt af klageren, og de øvrige varer købt med fordelskortet.
For de indkøb, hvor der ikke var en forudbestilling knyttet til klageren, fandt Landsskatterettens flertal, at Skattestyrelsen ikke havde løftet sin bevisbyrde. Retten lagde vægt på, at fordelskortet var et ihændehaverkort, der kunne bruges af andre end ejeren uden krav om ID eller pinkode. Registreringerne på kortet alene var derfor ikke tilstrækkeligt objektivt bevis for, at klageren havde foretaget alle købene. Afgiftskravet for denne del af varerne blev derfor nedsat til 0 kr.
For de 44 indkøb, hvor klagerens navn og e-mail var brugt til forudbestilling, fandt flertallet, at der var skabt en formodning for, at klageren havde foretaget disse køb. Klagerens fremlagte tro og love-erklæringer blev ikke anset for tilstrækkelige til at afkræfte denne formodning, da de ikke var understøttet af objektiv dokumentation og indeholdt enslydende oplysninger om indkøb på præcis 110 liter pr. ven pr. tur.
Da de indførte mængder (mellem 166 og 879 liter pr. tur) væsentligt oversteg den vejledende grænse for eget brug, påhvilede det klageren at godtgøre, at varerne var til eget brug. Dette fandt retten ikke, at klageren havde gjort. Skattestyrelsens afgørelse blev derfor stadfæstet for disse varer.
For perioden 30. januar 2018 til 18. maj 2018, som lå uden for den ordinære ansættelsesfrist, fandt Landsskatteretten, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved kontinuerligt at indføre meget store mængder øl uden at angive og betale afgift. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 32 var således opfyldt.
Landsskatteretten stadfæstede dermed afgiftskravet for alle forudbestilte varer og annullerede afgiftskravet for alle øvrige varer. Den endelige beløbsmæssige opgørelse blev overladt til Skattestyrelsen.

Kursus afholdes**:**
11. december i Hvidovre
Lignende afgørelser

Landsskatteretten
Sagen omhandler Skattestyrelsens opkrævning af i alt 181.570 kr. i afgift for øl og spiritus, som klageren angiveligt har indkøbt ...

Landsskatteretten
Sagen omhandler Skattestyrelsens opkrævning af 102.670 kr. i ølafgift for øl indkøbt i Tyskland i perioden 8. april 2018 til 6. ma...

Landsskatteretten
Sagen omhandler Skattestyrelsens opkrævning af 150.549 kr. i ølafgift fra en klager for indkøb af øl i Tyskland i perioden 7. dece...