Servier og pay-for-delay patentforlig: Fortolkning af potentiel konkurrence og konkurrencebegrænsende formål under artikel 101 TEUF

Servier SAS, Servier Laboratories Ltd og Les Laboratoires Servier SAS appellerede Den Europæiske Unions Rets (Retten) dom, som i vidt omfang stadfæstede Europa-Kommissionens afgørelse om, at Servier havde overtrådt artikel 101 TEUF ved at indgå en række patentforligsaftaler – såkaldte ”pay-for-delay” eller omvendte betalinger – med generikaproducenter (Niche, Matrix, Teva og Lupin) vedrørende lægemidlet perindopril.

Serviers strategi havde til formål at forhale indtrædelsen af generiske udgaver af perindopril på markedet. Aftalerne indeholdt ikke-anfægtelses- og ikke-markedsføringsklausuler til gengæld for betydelige betalinger fra Servier til generikaproducenterne. Serviers hovedanbringender i appelsagen vedrørte primært de retlige kriterier for vurderingen af to nøglebegreber i konkurrenceretten: for det første, om generikaproducenterne udgjorde reel og potentiel konkurrence; og for det andet, om aftalerne havde et konkurrencebegrænsende formål.

Sagen illustrerer den komplekse interaktion mellem intellektuelle ejendomsrettigheder (patenter) og EU's konkurrenceret, især i farmaceutisk sektor, hvor patenthavere søger at bevare deres markedsmonopol, og generikaproducenter søger at udfordre patenterne for at opnå tidlig markedsadgang.

Sagens baggrund og forløb

Servier er producenten af det originale lægemiddel perindopril. Efter at det primære patent udløb, indgav Servier yderligere procespatenter (herunder patent 947) for at beskytte produktet. Flere generikaproducenter udfordrede gyldigheden af disse patenter. I stedet for at lade retssagerne afgøre, indgik Servier forligsaftaler i perioden 2005-2007 med Niche, Matrix, Teva og Lupin, som inkluderede:

• Omfattende pengeoverførsler fra Servier til generikaproducenterne (f.eks. 11,8 mio. GBP til Niche og Matrix hver, 10,5 mio. GBP til Teva, og 40 mio. EUR til Lupin).
• Generikaproducenternes tilsagn om at afstå fra at anfægte Serviers patenter (ikke-anfægtelsesklausuler).
• Generikaproducenternes tilsagn om at udskyde eller afstå fra at markedsføre generiske versioner (ikke-markedsføringsklausuler).

Kommissionen fastslog, at disse aftaler udgjorde overtrædelser af artikel 101 TEUF og pålagde Servier bøder, hvilket delvist blev stadfæstet af Retten (T-691/14). Serviers appel sigtede mod at få annulleret Rettens dom for så vidt angår disse aftaler og/eller få nedsat de pålagte bøder.

Domstolen forkastede Serviers appel på de væsentligste punkter, men tiltrådte delvist et subsidiært anbringende vedrørende bødeberegningen for Lupin-aftalen, hvilket førte til en delvis annullation af Kommissionens afgørelse.

Vurdering af appelanbringenderne