Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen drejer sig om en klage fra en dansk skolelærer over en række artikler bragt af BT i februar 2015. Artiklerne tog udgangspunkt i en prædiken i moskéen Masjid Al-Faruq på Nørrebro, hvor en imam ifølge BT opfordrede til krig mod jøder kort før terrorangrebene i København. Klageren blev i artiklerne identificeret med navn, billede og arbejdsplads, da han er formand for den forening, der lejer de lokaler, som moskéen benytter.
Klageren har over for Pressenævnet anført flere klagepunkter:
BT har i sit forsvar anført, at oplysningerne i artiklen er faktuelt korrekte, og at det har væsentlig samfundsmæssig interesse at afdække, hvem der lægger lokaler til kontroversielle arrangementer. Mediet fastholdt desuden, at de havde gjort adskillige forsøg på at kontakte klageren via telefon, Facebook og hans hustru.
Pressenævnet udtalte kritik af BT for at have anvendt en misvisende overskrift i artiklen. Nævnet vurderede, at overskriften efterlod læseren med det indtryk, at læreren spillede en aktiv rolle i moskéens religiøse virke og i den specifikke prædiken, hvilket der ikke var dækning for i artiklens brødtekst.
Nævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere andre dele af dækningen:
Som følge af kritikken blev BT i medfør af Medieansvarsloven § 49 pålagt at offentliggøre Pressenævnets kritik på en fremtrædende plads på deres hjemmeside og koble en rettelse direkte til den oprindelige artikel.
Udvalget vil gøre det lettere at få retfærdighed og tage til genmæle efter misvisende og krænkende pressedækning eller omtale på sociale medier. Konkret foreslår udvalget at oprette en medieombudsmand, at pålægge influencere et større ansvar og at gøre det lettere at få genoprejsning ved domstolene.

I januar 2015 bragte dagbladet BT samt deres onlineportal bt.dk en række artikler, der omhandlede en fars femårige kamp for at opnå forældremyndighed over sine børn. Artiklerne blev bragt i kontekst af en aktuel politisk debat om ligestilling mellem fædre og mødre i skilsmissesager og behovet for nye regler på området.
I artiklerne blev en navngiven far interviewet om sit forløb i retssystemet og Statsforvaltningen. Han rettede herunder meget alvorlige beskyldninger mod sin ekskone, som han hævdede havde:
Udvalg om fremtidens mediestøtte anbefaler at erstatte det komplekse mediestøttesystem og dets særordninger med én samlet ordning, hvor det ikke er afgørende, om mediet udkommer som tekst, lyd, grafik, billeder eller video.
UNESCO uddeler for første gang en UNESCO-pris under temaet publicisme. Prisen går til det grønlandske mediehus Sermitsiaq for deres vedkommende nyhedsdækning til den grønlandske befolkning.
Klageren, der er ekskonen til den interviewede mand, anførte, at hun aldrig blev kontaktet af mediet forud for offentliggørelsen. Hun betragtede artiklerne som en ensidig smædekampagne baseret på uverificerede påstande, der var stærkt krænkende og injurierende. Da hendes eksmand optrådte med fuldt navn og billede, var hun let identificerbar for deres fælles omgangskreds.
BT erkendte efterfølgende over for klageren, at det var en fejl, at hun ikke var blevet hørt. Mediet slettede artiklen fra deres hjemmeside og bragte en beklagelse i både den trykte avis og online, hvor de beklagede den manglende verificering og forelæggelse for modparten.
| Handling | Tidspunkt |
|---|---|
| Artikel i den trykte avis | 27. januar 2015 |
| Artikel på bt.dk | 29. januar 2015 |
| Klage til BT og Pressenævnet | 31. januar 2015 |
| BT erkender fejl og sletter artiklen | 2. og 3. februar 2015 |
| Beklagelse bringes på bt.dk og i print | 3. og 4. februar 2015 |

Sagen vedrører en artikel bragt på bt.dk i maj 2016, hvor en landskendt advokat fejlagtigt blev sat i forbindelse med de...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en tiltalt i en større straffesag vedrørende bedrageri for ca. 80 millioner kroner samt afp...
Læs mere