Vurdering af gyldigheden af asymmetriske værnetingsaftaler: Fortolkning af 'materiel ugyldighed' i Bruxelles Ia-forordningen

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra den franske Cour de cassation vedrørende fortolkningen af artikel 25, stk. 1, i Bruxelles Ia-forordningen (forordning (EU) nr. 1215/2012). Tvisten opstod mellem det italienske selskab Società Italiana Lastre SpA (SIL) og det franske selskab Agora SARL i forbindelse med en leveringskontrakt.

Kontrakten indeholdt en værnetingsaftale, der udpegede retten i Brescia (Italien) som kompetent, men samtidig gav SIL retten til at anlægge sag ved enhver anden kompetent ret i Italien eller i udlandet. Agora udfordrede denne klausul i de franske domstole, idet man hævdede, at dens ubalancerede og unøjagtige karakter gjorde den ugyldig. SIL gjorde indsigelse og fastholdt, at gyldigheden skulle bedømmes i henhold til italiensk ret, som er lovgivningen i den udpegede medlemsstat, jf. artikel 25, stk. 1.

Centrale Præjudicielle Spørgsmål

Den forelæggende ret ønskede primært afklaret, om:

• Gyldigheden af en asymmetrisk værnetingsaftale (hvor kun den ene part har udvidede valgmuligheder) skal afgøres ud fra de autonome kriterier i Bruxelles Ia-forordningen (retssikkerhed og præcision) eller ud fra national lovgivning i den udpegede stat i forhold til begrebet »materiel ugyldighed«.
• Hvorvidt asymmetri i sig selv, uden for de beskyttede områder (forsikring, forbrugere, arbejde), er i strid med forordningens krav om forudsigelighed og retssikkerhed.

Sagen kredser således om afgrænsningen mellem EU-rettens autonome gyldighedskrav til værnetingsaftaler og de nationale retsregler vedrørende materiel ugyldighed.

Domstolen fastslog, at vurderingen af en værnetingsaftales præcision og potentielle ubalancerede karakter (asymmetri) skal ske på grundlag af de autonome kriterier, der er fastsat i Bruxelles Ia-forordningen, og ikke på baggrund af den nationale rets definition af »materiel ugyldighed«.

Begrebet Materiel Ugyldighed

Domstolen præciserede, at begrebet »materielt ugyldig« i artikel 25, stk. 1, henviser til de almindelige ugyldighedsgrunde for aftaler, der ikke er reguleret af EU-retten, såsom mangler ved viljeserklæringen (fejl, svig, vold eller manglende retsevne).

»Dette begreb omfatter de almindelige grunde til en aftales ugyldighed, nemlig bl.a. mangler ved viljeserklæringen såsom fejl, bedrageri, vold og manglende retsevne, som er grunde, der til forskel fra gyldighedsbetingelserne for værnetingsaftaler ikke er reguleret af Bruxelles Ia-forordningen, men af lovgivningen i den medlemsstat, hvis retter er udpeget.« (Præmis 36)

Gyldighed af Asymmetriske Aftaler