Solidarisk hæftelse for moms: Nægtelse af partsstatus til tidligere direktør strider ikke mod EU-retten, hvis forsvarsret sikres i hæftelsessagen

Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu (den regionale domstol i forvaltningsretlige sager i Wrocław, Polen) om fortolkningen af momsdirektivet og EU-rettens grundlæggende principper, herunder retten til forsvar og proportionalitetsprincippet.

Sagen involverer M.B., tidligere bestyrelsesforkvinde for selskabet B. sp z o.o., som anmodede om partsstatus i den administrative afgiftsprocedure, der blev indledt mod selskabet med det formål at fastslå dets momsgæld. Dette blev afvist af de polske skattemyndigheder.

Konfliktens kerne

I henhold til polsk lovgivning kan tidligere bestyrelsesmedlemmer hæfte solidarisk med deres private formue for selskabets skatterestancer, hvis tvangsfuldbyrdelse mod selskabet er resultatløs. Den polske praksis adskiller processen i to faser:

• En primær afgiftsprocedure mod selskabet for at fastsætte gældens størrelse (uden at M.B. gives partsstatus).
• En sekundær sag om solidarisk hæftelse mod M.B. for at fastslå, om betingelserne for hæftelse er opfyldt.

Den forelæggende ret rejste tvivl om, hvorvidt denne praksis er forenelig med EU-retten, da M.B. i den sekundære hæftelsessag ikke fik mulighed for effektivt at anfægte størrelsen eller eksistensen af den momsgæld, som allerede var endeligt fastslået i den primære afgiftsprocedure, hvilket potentielt krænker hendes ret til forsvar.

Domstolen fastslår, at artikel 273 i momsdirektivet, sammenholdt med TEUF artikel 325, stk. 1, retten til forsvar og proportionalitetsprincippet, ikke er til hinder for en national lovgivning og praksis, hvorefter en tredjemand, der kan holdes solidarisk ansvarlig for en juridisk persons afgiftsskyld, nægtes partsstatus i den primære afgiftsprocedure mod selskabet.

Proportionalitet og retten til forsvar

Domstolen anerkender, at den solidariske hæftelse er et gyldigt middel til at sikre korrekt momsopkrævning. At nægte tredjemand partsstatus i den primære procedure er proportionalt, da det undgår at bringe fortrolighed i fare og unødigt forlænge sagsbehandlingstiden for skattemyndighederne.

Det afgørende for Domstolen er imidlertid, at kerneindholdet i retten til forsvar ikke må tilsidesættes. Derfor er den nationale praksis kun tilladt, hvis:

• Tredjemanden i den efterfølgende sag om solidarisk hæftelse effektivt kan rejse tvivl om de faktiske konstateringer og retlige kvalificeringer vedrørende momsgældens eksistens og størrelse, som blev foretaget i afgiftsproceduren.
• Tredjemanden i forbindelse med hæftelsessagen gives aktindsigt i den dokumentation, der ligger til grund for skatte- og afgiftsmyndighedens afgørelse om gældens størrelse, under overholdelse af andre parters rettigheder.