Search for a command to run...
Dato
26. februar 2025
Udsteder
Domstolen
Land
Polen
Dommer
EU-medlemsstater, EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Polen
Dokument
Nøgleord
Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra en polsk forvaltningsdomstol om fortolkningen af traktatens bestemmelser om fri bevægelighed, navnlig artikel 63 TEUF om frie kapitalbevægelser, i relation til Polens selskabsskattelovgivning for institutter for kollektiv investering (IKI’er).
Tvisten opstod mellem F S.A., en specialiseret investeringsfond (IKIS) med hjemsted i Luxembourg, som er internt forvaltet af sin bestyrelse, og den polske skattemyndighed. Fonden søgte om skattefritagelse for indtægter fra investeringer i Polen. Polsk lovgivning indrømmer denne fritagelse til udenlandske IKI’er, men kun hvis de kumulativt opfylder en række betingelser, herunder et krav om, at de skal forvaltes af en ekstern enhed godkendt af tilsynsmyndighederne (Artikel 6, stk. 1, nr. 10a, litra f)).
F-fonden blev nægtet fritagelse, fordi den var internt forvaltet – en forvaltningsform som var tilladt i Luxembourg, men som var udelukket for polske fonde. Den polske lovgivning tillader nemlig kun oprettelse af eksternt forvaltede investeringsfonde i Polen. Den forelæggende ret ønskede derfor afklaret, om et sådant krav om ekstern forvaltning var foreneligt med EU-retten, når det de facto forhindrede internt forvaltede fonde fra andre medlemsstater i at opnå skattefordelen.
Domstolen fastslog indledningsvis:
Domstolen konkluderede, at Artikel 63, stk. 1, TEUF er til hinder for en national lovgivning, der forbeholder skattefritagelse for juridiske personer til institutter for kollektiv investering, hvis de udelukkende er eksternt forvaltede, når dette krav de facto udelukker ellers sammenlignelige internt forvaltede fonde etableret i andre medlemsstater.
Restriktion: Selvom den polske betingelse gælder uden forskel for hjemmehørende og ikke-hjemmehørende fonde, udgør den en restriktion for de frie kapitalbevægelser, da den nødvendige og ikke-skønsmæssige konsekvens af reglen er, at kun IKI’er fra andre medlemsstater, der har en internt forvaltet struktur tilladt i deres hjemland, nægtes fritagelsen. Dette skaber en mindre gunstig behandling, der kan afholde udenlandske fonde fra at investere i Polen.
Objektiv Sammenlignelighed: Domstolen fandt, at internt forvaltede og eksternt forvaltede IKI’er befinder sig i objektivt sammenlignelige situationer med hensyn til formålet med skattefritagelsen (typisk at undgå dobbeltbeskatning eller sikre skattemæssig neutralitet). Forskellen i forvaltningsstruktur har ikke nødvendigvis indvirkning på beskatningen af indtægterne.
Berettigelse (Investorbeskyttelse): Polen påberåbte sig beskyttelse af investorernes interesser. Selvom dette er et tvingende alment hensyn:
En skattemæssig foranstaltning, der har til formål at gøre investeringer – foretaget af et institut for kollektiv investering med hjemsted i en anden medlemsstat og i denne underlagt kontrol fra de kompetente myndigheder, der udøver tilsyn med finansmarkedet, men som er internt forvaltet – mindre attraktive, kan følgelig ikke anses for at være egnet til at nå det ønskede mål om investorbeskyttelse. (Præmis 103)
Kravet var derfor uegnet og gik ud over, hvad der var nødvendigt, især da fondene allerede var underlagt tilsyn i deres hjemstat, hvilket den polske lovgivning også krævede (litra d)).
| Retsgrundlag/Vurdering | Konklusion | Bemærkning |
|---|---|---|
| Anvendelighed af Art. 63 TEUF | Anvendelig | Sagen vedrører primært kapitalbevægelser, da investeringerne ikke nødvendigvis sikrer kontrol med de polske selskaber. |
| Foreligger Restriktion? | Ja | Kravet om ekstern forvaltning virker diskriminerende over for lovligt etablerede, internt forvaltede udenlandske fonde. |
| Er Forskelsbehandlingen Berettiget? | Nej | Den er ikke egnet til at sikre målet om investorbeskyttelse på en sammenhængende og systematisk måde, og den er disproportional. |
Afgørelsen bekræfter og præciserer centrale principper vedrørende de frie kapitalbevægelser (Artikel 63 TEUF) og skatteforanstaltninger:
Foranstaltninger, der kan afholde ikke-hjemmehørende investorer fra at investere i en medlemsstat, udgør en restriktion. En national skattelovgivning, der undergiver indtægter udbetalt til ikke-hjemmehørende IKI’er en mindre gunstig behandling end hjemmehørende IKI’er, er i princippet forbudt.
De Facto Diskrimination: Selvom en national regel (som kravet om ekstern forvaltning) gælder neutralt, udgør den en restriktion, hvis den reelt eller efter sin art er særlig for det nationale marked, således at sammenlignelige ikke-hjemmehørende enheder i almindelighed ikke kan opfylde betingelsen.
Sammenligneligheden af en grænseoverskridende situation skal vurderes ud fra formålet med den nationale skattebestemmelse. Med henblik på at opnå skattefritagelse (f.eks. for at undgå dobbeltbeskatning eller sikre skattemæssig neutralitet) er en internt forvaltet udenlandsk fond objektivt sammenlignelig med en eksternt forvaltet national fond.
Medlemsstaterne har ret til at fastsætte deres beskatningsordninger, men betingelserne for at opnå en skattefordel må ikke udgøre en restriktion for de frie kapitalbevægelser. Hvis en forvaltningsstruktur er lovlig i hjemlandet, må den ikke alene på grund af sin form udelukkes fra skattefordele i investeringslandet, hvis den ellers er objektivt sammenlignelig.
Investorbeskyttelse kan udgøre et tvingende alment hensyn, der potentielt kan retfærdiggøre en restriktion.
Imidlertid skal foranstaltningen være egnet og proportional. En nægtelse af skattefritagelse alene baseret på forvaltningsordningen anses for disproportional, især når det udenlandske institut allerede er underlagt et godkendt tilsyn i sin hjemstat, og skattemæssige ulemper ikke direkte bidrager til at beskytte investorerne mod investeringsrisici.
Kursus afholdes:
11. november 2025 Hvidovre
18. november 2025 Vejle
Lignende afgørelser
EU-Domstolen
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Wojewódzki Sąd Administracyjny w Bydgoszczy (Polen) vedrørende fortolkni...
