Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, EU-medlemsstater, Italien
Generaladvokat
Piçarra
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Szegedi Törvényszék (retten i første instans i Szeged, Ungarn) vedrørende fortolkningen af artikel 9, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport.
Tvisten opstod mellem det ungarske offentlige transportselskab VOLÁNBUSZ Zrt. og den lokale forvaltningsmyndighed, efter at selskabet modtog en advarsel for manglende registrering af arbejdstid for førere. Den centrale problemstilling var, om den tid, chaufførerne brugte i deres egne køretøjer til at rejse fra deres hjem til VOLÁNBUSZ' eksterne busdepoter – hvor de overtog køretøjer omfattet af forordning 561/2006 – skulle kvalificeres som »andet arbejde« og dermed registreres som arbejdstid.
VOLÁNBUSZ anvendte disse eksterne depoter (ofte blot parkeringspladser uden faciliteter) som et fast afgangssted for at minimere førernes rejsetid mellem hjem og arbejdssted. Forvaltningsmyndigheden mente imidlertid, at da disse steder ikke var registrerede filialer og manglede faciliteter, kunne de ikke betragtes som »arbejdsgiverens virksomhed, hvor føreren normalt er baseret« i henhold til forordningens artikel 9, stk. 3.
Domstolen fastslog, at begrebet »arbejdsgiverens virksomhed, hvor føreren normalt er baseret« i artikel 9, stk. 3, i forordning nr. 561/2006 er et selvstændigt EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet.
Domstolen præciserede, at begrebet svarer til det tidligere fastlagte begreb »driftssted« i retspraksis (Skills Motor Coaches og Smit Reizen). Afgørelsen konkluderede, at rejsetiden til overtagelse af køretøjet ikke skal beregnes som »andet arbejde«, hvis overtagelsen sker på førerens bopæl eller ved den normale base.
Domstolens afgørelse om de forelagte spørgsmål var som følger:
| Spørgsmål | Domstolens svar (Afgørelse) |
|---|---|
| Kan et eksternt depot, hvorfra føreren regelmæssigt udfører sit arbejde, betragtes som den normale base? | Ja, hvis det er førerens konkrete tilknytningssted, hvorfra han regelmæssigt udfører sit arbejde og vender tilbage uden særlige instruktioner. |
| Har tilstedeværelsen af faciliteter (sanitære, hvileområder) betydning? | Nej, den eventuelle tilstedeværelse af faciliteter er irrelevant. |
| Er geografisk nærhed til førerens bopæl et afgørende kriterium? | Nej, det er ikke afgørende, men det er et relevant hensyn, der kan tages i betragtning ved vurderingen af det konkrete tilknytningssted. |
Med henblik på den foreliggende sag skal artikel 9, stk. 3, fortolkes således, at et eksternt depot kan udgøre den normale base, hvis det er førerens faste afgangs- og retursted i forbindelse med sædvanlig udøvelse af sit hverv. Vurderingen skal tage højde for alle de omstændigheder, der karakteriserer førerens situation.
FærdselsstyrelsenEU-Domstolen afgjorde den 16. oktober 2025, at det ikke var i strid med EU-retten, da Danmark i 2019 indførte 7-dagsreglen. Danmark kan derfor forsat håndhæve den nuværende praksis.
Medarbejder- og KompetencestyrelsenMedarbejder- og Kompetencestyrelsen
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Nacional (Spanien) vedrørende fortolkningen af artikel 2, stk. 1, i direktiv 2003/88 om arbejdstids tilrettelæggelse. Sagen er anlagt af Federación de Servicios Privados del sindicato Comisiones obreras (CC.OO.) mod Tyco Integrated Security SL og Tyco Integrated Fire & Security Corporation Servicios SA.
Sagen drejer sig om, hvorvidt den tid, som Tycos teknikere bruger på daglig transport mellem deres bopæl og den første kunde samt fra den sidste kunde tilbage til deres bopæl, skal betragtes som arbejdstid.
Højesteret har stadfæstet, at statslige arbejdsgivere må benytte faste tidsmæssige grænser og standardiserede værktøjer som Krak.dk til at vurdere, om en geografisk flytning skal accepteres af medarbejderen.
Højesteret har stadfæstet, at statslige arbejdsgivere må benytte faste tidsmæssige grænser og standardiserede værktøjer som Krak.dk til at vurdere, om en geografisk flytning skal accepteres af medarbejderen.
Tyco argumenterede for, at transporttiden er hviletid, da medarbejderne ikke udfører tekniske ydelser i denne periode. CC.OO. anførte, at transporttiden er en integreret del af arbejdet, da teknikerne er underlagt arbejdsgiverens anvisninger og ikke frit kan disponere over tiden.
Den forelæggende ret anførte, at begreberne arbejdstid og hviletid er modstridende, og at direktivet ikke dækker mellemliggende situationer. Retten spurgte, om transporttiden kan sidestilles med arbejdstid for mobile arbejdstagere inden for transportsektoren.
Sagen omhandlede en lastbilchaufførs ret til fradrag for rejseudgifter efter [Ligningsloven § 9 A](/loven/ligningsloven/...
Læs mereSähköalojen ammattiliitto ry, en finsk fagforening, anlagde sag mod Elektrobudowa Spółka Akcyjna (ESA), et polsk selskab...
Læs mereFradrag for rejseudgifter: Lastbilchaufførs faste arbejdssted og 24-timers regel
