Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Østrig, Tjekkiet, Europa-Kommissionen, Liechtenstein, EFTA-Tilsynsmyndigheden, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Biltgen
Denne sag om præjudiciel forelæggelse, indgivet af den østrigske Verwaltungsgerichtshof, vedrører fortolkningen af EU’s socialsikringsforordninger (nr. 1408/71 og nr. 883/2004) i en kompleks situation, hvor en unionsborger (WM), der er bosat i Østrig, samtidigt udøver selvstændig erhvervsvirksomhed i tre stater: Østrig (EU), Liechtenstein (EFTA/EØS) og Schweiz (tredjeland med bilateral aftale om fri bevægelighed).
WM, som er østrigsk og liechtensteinsk statsborger, var før den omhandlede periode (2017-2018) omfattet af østrigsk socialsikring, idet han arbejdede i Østrig og Liechtenstein under den gamle Forordning nr. 1408/71. I 2017 påbegyndte han en yderligere, mindre aktivitet i Schweiz (ca. 3% af hans samlede indkomst). Da Forordning nr. 883/2004 trådte i kraft, skiftede reglerne for, hvilken lovgivning der fandt anvendelse, hvilket potentielt betød, at han skulle overgå til liechtensteinsk lovgivning, da 78% af hans indkomst kom derfra. Sagen drejede sig om, hvorvidt overgangsbestemmelsen i Forordning nr. 883/2004, artikel 87, stk. 8, sikrede, at han fortsat var omfattet af østrigsk lovgivning, og hvordan koordineringen skulle foregå, når reglerne anvendes via to forskellige internationale aftaler (EØS-aftalen og Schweiz-aftalen).
De centrale præjudicielle spørgsmål var:
Domstolen konkluderer, at Forordning nr. 1408/71 og Forordning nr. 883/2004, sammenholdt med Forordning nr. 987/2009, finder anvendelse på en situation som den i hovedsagen omhandlede, i kraft af både EØS-aftalen og aftalen om fri bevægelighed med Schweiz.
Domstolen fastslår, at fastlæggelsen af den gældende socialsikringslovgivning skal ske særskilt i overensstemmelse med de to separate retsgrundlag, hvilket afspejler den geografiske todeling af forordningernes anvendelse:
Forholdet Østrig – Liechtenstein (EØS-aftalen): Vurderingen af overgangsbestemmelsen i artikel 87, stk. 8, i Forordning nr. 883/2004 viser, at WM principielt skulle overgå til liechtensteinsk lovgivning (hovedparten af aktiviteten). Men forordningen bestemmer, at den hidtidige situation kun ændres, hvis der sker en relevant ændring.
Vurdering af "den hidtil gældende situation": Da Schweiz betragtes som et tredjeland inden for rammerne af EØS-aftalen, er WM’s nye aktivitet i Schweiz uden relevans for vurderingen af forholdet mellem Østrig og Liechtenstein. Dermed var den "hidtil gældende situation" (anvendelse af østrigsk lovgivning) ikke ændret i dette bilaterale forhold. Østrigsk lovgivning skulle derfor fortsat anvendes.
Forholdet Østrig – Schweiz (Aftalen om fri bevægelighed): I dette bilaterale forhold var WM bosat i Østrig, og selvom han ikke udøvede en væsentlig del (mindre end 25%) af aktiviteten i Østrig, befandt interessecentret for hans virksomhed sig i Østrig (hvor han boede og udøvede den største andel af aktiviteten i dette bilaterale forhold). Østrigsk socialsikringslovgivning fandt dermed også anvendelse her.
Da begge særskilte undersøgelser resulterede i anvendelse af den østrigske lovgivning, er det i overensstemmelse med princippet om kun én gældende lovgivning. De kompetente myndigheder skal derfor kun udstede én attest.
Indenrigs- og SundhedsministerietMennesker, der opholder sig ulovligt i Danmark, har adgang til gratis sygehusbehanling ved akut sygdom. Dermed lever Danmark op til sine internationale forpligtelser, konkluderer analyse.
BeskæftigelsesministerietBeskæftigelsesministeriet
Denne præjudicielle sag omhandlede fortolkningen af artikel 87, stk. 8, i forordning (EF) nr. 883/2004, som regulerer koordineringen af de sociale sikringsordninger. Sagen blev forelagt af Cour du travail de Liège (Belgien) i en tvist mellem en vandrende arbejdstager, V, og de belgiske socialsikringsmyndigheder (Institut national d’assurances sociales pour travailleurs indépendants – Inasti – og Securex Integrity ASBL).
Regeringen præsenterer en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, som skal sikre dansk erhvervsliv nemmere adgang til udenlandsk arbejdskraft fra udvalgte lande på danske løn- og arbejdsvilkår. Derudover præsenterer regeringen nye initiativer mod social dumping, herunder krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter.
Bedre beskyttelse mod kræftfremkaldende stoffer. Bekæmpelse af social dumping. Styrket konkurrenceevne. Hjælp til arbejdstagere, der mister deres job. Det er de prioriteter på beskæftigelsesområdet, som regeringen har kæmpet for og leveret på under det danske EU-formandskab.
V udøvede samtidig lønnet beskæftigelse i Luxembourg og selvstændig virksomhed (som kurator) i Belgien. Før den 1. maj 2010 var denne situation omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71, som i henhold til artikel 14c, litra b), og bilag VII tillod en "dobbelt tilslutning", hvilket betød, at V var omfattet af social sikringslovgivningen i begge medlemsstater.
Med ikrafttrædelsen af forordning nr. 883/2004 (1. maj 2010) blev princippet om, at kun én national lovgivning finder anvendelse, styrket (Art. 11, stk. 1). For V betød dette, at han nu udelukkende skulle være omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor han udøvede lønnet beskæftigelse, altså Luxembourg (Art. 13, stk. 3).
Kernen i tvisten var, om V skulle have indgivet en udtrykkelig anmodning i henhold til forordning 883/2004’s overgangsbestemmelse i artikel 87, stk. 8, for at sikre, at han udelukkende blev omfattet af den luxembourgske lovgivning. Artiklen fastsætter, at hvis en person som følge af den nye forordning bliver omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat end den, hvis lovgivning vedkommende hidtil var omfattet af, fortsætter vedkommende med at være omfattet af den hidtidige lovgivning i op til ti år, medmindre der indgives en anmodning om at skifte.
De belgiske myndigheder krævede bidrag fra V for perioden efter 2010 med den begrundelse, at han ikke havde indgivet denne formelle anmodning inden for fristen, og derfor mente de, at han fortsat var underlagt den belgiske lovgivning i henhold til overgangsbestemmelsen.
Domstolens dom omhandler fortolkningen af forordning (EØF) nr. 1408/71 om social sikring for vandrende arbejdstagere. Sa...
Læs mereDet Forenede Kongerige anlagde sag ved EU-Domstolen med påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/863/EU om den ho...
Læs mere