Annullationssøgsmål mod Europa-Parlamentet: Manglende anerkendelse af valgte MEP'er og Parlamentets kompetence i forhold til nationale valgresultater (Puigdemont/Comín)

Appellen vedrører et søgsmål, anlagt af Carles Puigdemont i Casamajó og Antoni Comín i Oliveres, med påstand om annullation af retsakter fra Europa-Parlamentets formand. Disse retsakter afviste i maj og juni 2019 at give appellanterne adgang til faciliteter og anerkendelse som medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP'er) efter deres valg i Spanien.

Sagens kerne ligger i, at appellanterne, på grund af verserende straffesager i Spanien, ikke havde aflagt den ed eller det løfte om troskab mod den spanske forfatning, som er fastsat i spansk valglov (artikel 224, stk. 2). Som følge heraf meddelte de spanske myndigheder Parlamentet, at appellanternes mandater var ledige.

Retten afviste oprindeligt søgsmålet med den begrundelse, at de anfægtede retsakter (instruksen af 29. maj 2019 og skrivelsen af 27. juni 2019) ikke var bindende retsakter, der kunne gøres til genstand for et annullationssøgsmål i henhold til artikel 263 TEUF, idet de blot tog til efterretning en eksisterende retlig situation skabt af de spanske nationale myndigheder.

Tvistens hovedspørgsmål

Hovedspørgsmålet for Domstolen var, om Retten begik fejl ved at fastslå, at Parlamentets formand var forpligtet til at følge de officielle meddelelser fra en medlemsstat vedrørende valgte medlemmers mandater, uanset om de nationale krav (som eden) var forenelige med EU-retten. Appellanterne gjorde gældende, at Parlamentet havde enekompetence, eller i det mindste skulle kontrollere, om de nationale krav stred mod EU-retten, især i lyset af senere retspraksis (Junqueras Vies-dommen, C-502/19), som fastslog, at status som MEP opnås ved den officielle bekendtgørelse af valgresultaterne.

Appellanternes påstande

• Retten begik retlige fejl og en urigtig kvalificering ved at fastslå, at de omtvistede retsakter ikke ændrede deres retsstilling.
• Parlamentet tilsidesatte sin forpligtelse til at beskytte deres immunitet ved ikke at tage et hasteinitiativ (forretningsordenens artikel 8).
• Subsidiært opfordring til Domstolen om at ændre sin retspraksis om kompetencefordelingen i valgspørgsmål.

Domstolen forkaster appellen i sin helhed og stadfæster Den Europæiske Unions Rets dom. Domstolen når frem til, at Retten ikke begik fejl ved at afvise annullationssøgsmålet mod Europa-Parlamentets formands afslag på at anerkende appellanterne som MEP'er før den officielle meddelelse.

Domstolens begrundelse

Domstolen fastslår, at Europa-Parlamentets beføjelser i valgsager er snævert defineret af valgaktens artikel 12, som pålægger Parlamentet at »tage de valgresultater, der officielt er bekendtgjort af medlemsstaterne, til efterretning«. Dette indebærer, at Parlamentet ikke har nogen skønsmargen med hensyn til at udpege de valgte medlemmer, da de nationale myndigheder er enekompetente hertil.