Fastholdelse af standsningspåbud ved elevatorinstallation på grund af alvorlig nedstyrtningsfare

Det juridiske omdrejningspunkt i sagen er, hvorvidt arbejdet var planlagt og udført i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1, samt om de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning var truffet.

Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om at standse arbejdet stående på trappereposen i døråbningen til elevatorskakten, indtil der er truffet effektive foranstaltninger mod nedstyrtning.

Nævnets begrundelse og vurdering

Nævnet vurderer, at der på tilsynstidspunktet forelå en betydelig og overhængende fare for den ansattes sikkerhed. Grundlaget for afgørelsen hviler på følgende observationer:

• Medarbejderen stod helt ude ved kanten af skakten i fire meters højde uden sikring.
• At læne sig ind i en åben skakt for at kigge opad udgør en konkret risiko for fald.

Juridisk grundlag

Nævnet henviser til, at når der arbejdes på steder med risiko for nedstyrtning, skal der etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger som rækværk eller skærme, jf. Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1. Da disse manglede, og faren blev skønnet overhængende, var det berettiget at nedlægge et straksforbud mod arbejdets videreførelse i medfør af Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 2.

Nævnet præciserede, at virksomhedens argumenter om montørernes erfaring og rutine ikke kunne føre til et andet resultat, da de objektive sikkerhedskrav til faldsikring ikke var opfyldt i den konkrete situation.

Virksomhedens klagepunkter og argumenter

Virksomheden påklagede afgørelsen og anførte, at arbejdet blev udført i overensstemmelse med branchestandarder og mangeårig praksis. Virksomheden fremhævede blandt andet:

Virksomheden argumenterede endvidere for, at etablering af faldsikring ved så kortvarige opgaver kunne udgøre en større risiko end selve arbejdet, og henviste i den forbindelse til administrative vejledninger om kortvarigt arbejde.