Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler de ergonomiske arbejdsforhold for sonografer ansat på en ultralydsklinik, der foretager scanninger af gravide. Arbejdstilsynet rejste oprindeligt spørgsmål om, hvorvidt arbejdet var planlagt og tilrettelagt sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, navnlig med fokus på risikoen for fysiske belastninger ved scanningsarbejdet.
Sonograferne på klinikken udfører scanninger, hvor de i gennemsnit har proben i hånden i 4-4,5 timer de dage, de er på arbejde. Arbejdet indebærer gentagne bevægelser og fastlåste arbejdsstillinger. Virksomheden har dog fremført, at arbejdsdagen er præget af høj fleksibilitet og variation, idet sonograferne roterer mellem flere forskellige funktioner:
Et centralt punkt i sagen er uenigheden om, hvornår den tidsmæssige udstrækning af scanningsarbejdet udgør en sundhedsrisiko. Virksomheden har anført, at den enkelte medarbejders ugentlige scanningstid i gennemsnit er 13,5 timer. Til støtte for dette henvises til en rapport fra 2009, der konkluderer, at en scanningstid under 20 timer om ugen ikke nødvendigvis er forbundet med en overhyppighed af gener i bevægeapparatet.
Klinikken har herudover implementeret en række forebyggende tiltag, herunder:
Arbejdstilsynet fastholdt dog deres vurdering af, at de uhensigtsmæssige arbejdsstillinger udgjorde en belastning, som krævede tiltag, uanset den angivne ugentlige scanningstid.
Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Arbejdstilsynet. Nævnet vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til at fastslå, at arbejdet var i strid med Lov om arbejdsmiljø § 38.
Selvom nævnet var enig i, at sonograferne er udsat for uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser, fandt flertallet, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at den tidsmæssige udstrækning af arbejdet – set i lyset af variationen i opgaverne – udgjorde en uforsvarlig sundhedsrisiko.
Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på følgende:
| Parameter | Klinikken oplysninger | Nævnets vurdering |
|---|---|---|
| Ugentlig scanningstid | Gennemsnitligt 13,5 timer | Ikke godtgjort som uforsvarligt |
| Variation | Høj (rotation mellem 8+ funktioner) | Skal indgå tungere i vurderingen |
| Forebyggelse | Underarmsstøtte og øvelser | Dokumenteret indsats |
Nævnet hjemviste sagen jf. Lov om arbejdsmiljø § 77. Afgørelsen blev truffet med et flertal på 6 mod 5 medlemmer. Mindretallet fandt, at Arbejdstilsynet havde dokumenteret de uhensigtsmæssige belastninger tilstrækkeligt og ønskede at fastholde påbuddet i henhold til Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 17.
Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har samlet eksisterende viden om effektiv forebyggelse af muskel- og skeletbesvær samt fysisk nedslidning på arbejdspladsen. Den nye opsamling giver et overblik over dokumenteret forskning og indsigt i forebyggelsestilgange og virkemidler.

Sagen omhandler arbejdsmiljøforholdene i en virksomheds støberi, hvor ansatte foretager manuel håndtering af spande i forbindelse med produktionsprocessen. Arbejdstilsynet gennemførte et tilsyn og vurderede, at de fysiske belastninger ved løft og bæring af spandene udgjorde en sundhedsmæssig risiko, hvilket førte til krav om udbedring og ekstern bistand.
Under produktionen, som finder sted hver anden dag i intervaller af to timer, håndterer to ansatte spande med forskellige vægtbelastninger. Arbejdsprocessen involverer:
Når en patient skal flyttes fra seng til stol, er det særligt belastende for plejepersonale, viser ny forskning fra NFA. Forskerne har også har undersøgt, hvorfor personalet ikke altid bruger tekniske hjælpemidler til at lette arbejdet.
Både murere og betonarbejdere gør brug af flere forskellige måder til at udføre samme arbejdsopgave. Det kan være positivt for forebyggelsen, viser ny forskning.
Under tilsynet blev der konstateret flere faktorer, som potentielt forværrer den fysiske belastning for de ansatte:
Virksomheden har i sin klage anført, at de faktiske løft foregår tættere på kroppen eller i underarmsafstand end først vurderet. De har desuden henvist til, at de har indkøbt en platformvogn til transport for at afhjælpe belastningen og er i dialog om yderligere tekniske tiltag som f.eks. hævbare arbejdsborde.
Det juridiske kernepunkt er, om den manuelle håndtering lever op til kravet om, at arbejdet skal planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i henhold til Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1. Herunder skal det vurderes, om belastningerne er af en sådan karakter, at de udløser et krav om brug af autoriseret rådgivning.

Sagen omhandler et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende manuel håndtering af tunge væsker i en industrivirksomhed. Spørg...
Læs mere
Sagen omhandler en arbejdsulykke i en virksomhed, hvor en ansat fik kemiske stoffer i øjnene i forbindelse med afklædnin...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Modernisering og styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen)

Arbejdsgivers ansvar for mudrede adgangsveje ved teleskoplæsser på byggeplads