Pressenævnet finder ikke grundlag for kritik af artikel om historisk dobbeltdrab på politibetjente

Sagen omhandler en klage fra en livstidsdømt mand over en artikel bragt i ugebladet Ude og Hjemme i september 2024. Artiklen beskriver en række alvorlige kriminalsager, herunder et dobbeltdrab på to politibetjente i Finland i 1990'erne, som klageren er dømt for. Derudover beskrives klagerens opvækst, en række bankrøverier samt hans nuværende afsoningsforhold i Danmark.

Klageren har gjort gældende, at artiklen indeholder flere ukorrekte oplysninger, som ikke er baseret på retsbøger, men i stedet ukritisk er indhentet fra andre medier eller opdigtet. Specifikt anfægtede klageren omtalen af en medgerningsmand, som han hævdede slet ikke eksisterer. Derudover klagede han over, at hverken han eller hans advokat var blevet kontaktet for at få lejlighed til at kommentere de skadelige oplysninger før publicering.

Ude og Hjemme har i deres svar afvist kritikken. Mediet anførte, at artiklen bygger på grundig research og troværdige kilder, og at oplysningerne om klagerens forbrydelser er alment kendte og har været genstand for omfattende medieomtale, bøger og podcasts gennem årtier. Mediet argumenterede for, at der ved historisk og offentligt tilgængelig information ikke er krav om forelæggelse. Vedrørende medgerningsmanden oplyste redaktionen, at navnet var et pseudonym anvendt af hensyn til de involverede parter.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af Ude og Hjemme. Nævnet vurderer, at redaktøren har ret til at redigere sit medie og vælge, hvilke sager der skal omtales, jf. Medieansvarsloven § 34.

I begrundelsen lægger nævnet vægt på følgende:

• Almen interesse: På grund af kriminalitetens alvorlige karakter og det forhold, at klageren fortsat afsoner en livstidsdom, er der stadig en væsentlig samfundsmæssig interesse i at omtale sagen.
• Korrekt information: Klageren har ikke bestridt selve domfældelsen for drabene, og nævnet finder ikke grundlag for at betvivle de øvrige faktuelle omstændigheder, da sagen har været genstand for løbende medieomtale.
• Forelæggelse: Da artiklen omhandler alment kendte og offentligt dokumenterede forhold, var der ikke krav om, at mediet skulle indhente en ny kommentar fra klageren, især da artiklen inkluderede tidligere citater fra ham.
• Redigeringsret: Anvendelsen af et pseudonym for en medgerningsmand falder inden for mediets ret til at redigere indholdet.

Nævnet præciserer desuden, at mediet bærer det fulde ansvar for indholdet, uanset om oplysningerne er hentet fra andre medier, i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 12.