Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en virksomhed, der driver butik under en franchiseaftale, og spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden er forpligtet til at etablere en selvstændig arbejdsmiljøorganisation (AMO). Ved et tilsynsbesøg konstaterede Arbejdstilsynet, at der på arbejdsstedet var ansat 69 personer, hvoraf 14 arbejdede mere end 10 timer om ugen, og som hverken var arbejdsgivere eller arbejdsledere. Der var dog ikke valgt en arbejdsmiljørepræsentant blandt de ansatte i den specifikke butik.
Virksomheden argumenterede for, at det er franchisegiveren, der reelt fungerer som arbejdsgiver i arbejdsmiljølovens forstand. De påpegede, at franchisegiveren træffer de overordnede beslutninger om butikkens indretning, tekniske hjælpemidler, sikkerhedsprocedurer og udsender vejledninger. Franchisetageren mente derfor, at deres rolle var begrænset til at fungere som arbejdsledere, og at arbejdsmiljøopgaverne blev varetaget centralt af franchisegiverens organisation.
Centrale punkter i sagen var:
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets påbud om, at virksomheden skal etablere en arbejdsmiljøorganisation på arbejdsstedet. Nævnet vurderede, at det er franchisetageren, der er den reelle arbejdsgiver for de ansatte i butikken, uagtet de begrænsninger der følger af franchisekontrakten.
Begrundelsen for afgørelsen var:
Afgørelsen blev truffet med en snæver stemmefordeling, hvor et flertal på 6 medlemmer stemte for at fastholde påbuddet, mens et mindretal på 5 medlemmer mente, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at franchisetageren havde de reelle muligheder for at sikre arbejdsmiljøet grundet franchisegiverens indflydelse. Arbejdstilsynets ret til at udstede påbuddet blev bekræftet med henvisning til Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.
Knap 1.500 mindre virksomheder fik i 2021 og 2022 tilskud fra Arbejdsmiljøpuljen til forebyggelse af nedslidning og arbejdsulykker på arbejdspladsen. I alt blev der uddelt næsten 130 mio. kr. Nu har NFA lavet en erfaringsopsamling om Arbejdsmiljøpuljen.

Sagen omhandler en privat virksomhed, der fungerer som administrator for ordninger under Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Virksomheden har ansat cirka 300 handicaphjælpere, der udfører deres arbejde i de respektive borgeres hjem. Sagens kerne er, om virksomheden som den formelle arbejdsgiver er forpligtet til at etablere en arbejdsmiljøorganisation (AMO), når antallet af ansatte overstiger grænsen for lovpligtig organisering.
Det centrale juridiske spørgsmål er, hvordan arbejdsgiveransvaret efter arbejdsmiljølovgivningen fordeler sig i BPA-ordninger. Selvom en virksomhed administrerer løn og ansættelseskontrakter, fungerer den enkelte borger ofte som arbejdsleder med den daglige instruktionsbeføjelse. Der rejses tvivl om, hvorvidt:
Artiklen belyser anvendelsen af 'TRIO-udvalg' på statslige arbejdspladser og vejleder om integrationen mellem samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisationen.
Arbejdspladser, der for eksempel sætter mening, fleksibilitet og fællesskab i centrum tiltrækker og fastholder i højere grad medarbejdere. Det kan skabe værdi på bundlinjen og hos medarbejderne.
Virksomheden har oplyst, at de beskæftiger omkring 300 ansatte under BPA-ordningen. Efter de almindelige regler skal virksomheder af denne størrelse have en AMO i to niveauer med både arbejdsmiljøgrupper og et arbejdsmiljøudvalg. Spørgsmålet er dog, om denne struktur er meningsfuld eller lovpligtig, når de ansatte arbejder isoleret i private hjem hos borgere, der selv udøver ledelsesretten.

Denne sag omhandler et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende mangelfuld forebyggelse af røveririsiko i en kombineret dagl...
Læs mere
Sagen omhandler en virksomhed, der af Arbejdstilsynet blev pålagt at gennemføre en omfattende undersøgelse af det psykis...
Læs mereForslag til lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed)