Påbud om sikring af ansatte ved alenearbejde efter trusler og utryghed i butiksmiljø

Sagen omhandler arbejdsmiljøforholdene i en butik, hvor ansatte arbejder alene i aftentimerne. Gennem en periode på seks måneder op til et tilsynsbesøg var der sket en eskalering af utryghedsskabende hændelser omkring butikken. Dette omfattede blandt andet tilstedeværelsen af en gruppe unge, der udviste grænseoverskridende adfærd, fremsatte verbale trusler og nedladende ytringer mod personalet.

De faktiske omstændigheder og risikobillede

De ansatte arbejdede typisk alene i tidsrummet fra kl. 17.00 til 22.00, hvilket faldt sammen med det tidspunkt, hvor udfordringerne med de unge var størst. Der blev rapporteret om følgende forhold:

• Ansatte har oplevet at blive forfulgt efter endt vagt.
• Der har været hændelser med røverier og skyderi i det omkringliggende område.
• De unge har taget ophold direkte ved og i butikken.

Virksomhedens forebyggende tiltag

Virksomheden havde iværksat en række tiltag for at håndtere situationen, herunder:

• Bortvisning af specifikke personer fra butikken.
• Udlevering af en håndbog om aften- og nattearbejde.
• Instruktion af medarbejdere i at vurdere egne grænser.
• Installation af overfaldsalarmer ved kasser og på kontoret samt kameraovervågning.
• Mulighed for at låse døren i aftentimerne.

Juridiske tvistepunkter

Virksomheden anfægtede beskrivelsen af forholdene og argumenterede for, at alenearbejde i en butik ikke i sig selv udgør en "særlig fare". De gjorde gældende, at de oplistede hændelser knyttede sig til arbejdets generelle udførelse snarere end specifikt til det forhold, at medarbejderen var alene.

Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om straks at sikre, at alenearbejde tilrettelægges således, at risikoen for vold og trusler imødegås. Hvis faren ikke kan imødegås effektivt, må de ansatte ikke arbejde alene.

Nævnets begrundelse og vurdering

Nævnet vurderede, at arbejdet ikke var planlagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1. Begrundelsen var primært:

• Utilstrækkelige værnemidler: De eksisterende overfaldsalarmer blev ikke anset for tilstrækkelige, da de er stationære. En ansat, der bevæger sig i butikken, kan ikke nødvendigvis nå alarmen i en faresituation. Desuden medfører responstiden fra en vagtcentral en iboende risiko.